KL‘EDEDRAGT. 21 I finnekufte, om end mindre udpyntet end østenfor, og den lille runde flnnehue. I dette herred har manden hvid kufte og hvide bukser, komager, hvid hue med røde blade og gule lister, hvilken kulør ogsaa er anbragt paa kuf-ten. Kvinderne har sort eller blaa kufte med gule eller røde lister, komager, huen er af sirts eller silke, forskjellig farvet, og med pyntelister af hvide blonder, blaa, røde og gule silkebaand. – I Korsflord, i Store og Lille Lærr12s-jjord, i S(jern.s“and og Rogn- s“und og de omkring Komagfjord liggende beboede strækninger, hvor de fleste finner forstaar norsk, om de end hører til de mindst fornorskede i hele Talvik herred, er der kun faa nationale finne- kufter at se, og de, som er, gjør et fremmed, næsten flaut ind- tryk. Ingen grelle farver, ingen røde, blaa og gule forsiringer, intet bredt, kunstig vævet bælte. Den gjængse kufte her ligner mest en tyk, graa, løst nedhængende vadmelsskjorte, styg og uklædelig. Den mest brugte dragt er den bekjendte mørkegraa norske vadmelsdragt af tøi, enten hjemmevævet eller tilvirket paa fabriker af egen uld. Den bekvemme finske fodbeklædning, ko- magerne, er dog beholdt. Finnernes kufte er i Kistrand sædvanlig af mørkt vadmel eller klæde og naar hos mændene til knæet og hos kvinderne omtrent midt paa læggen, rigt udstafferet med rødt klæde. Mændene har en flrkantet hue af mørkt klæde (sort eller blaat) med 4 spidse hjørner, udstoppet med fjær eller dun og (om sommeren) bræm- met med rødt klæde, om vinteren med oterskind. Kvindernes hue er rund, af tyndt tøi, snittet efter hovedet, saa den følger haarranden rundt hovedet. Benklæderne er sædvanlig af mørkt tøi. Skotøiet bestaar af de traditionelle komager, oftest af kobbe- læder til saale, haandsyet af finnekvinder. De bindes til foden med komagbaand, der ligesom bæltet er haandvævede, rødmønstrede og temmelig kunstfærdig udførte. Man liker røde farver. I den senere tid har finnekvinderne begyndt at bære kofter af rødstribet pudevar; den er let, billig, stærk og rød. Om vinteren klæder man sig i skind, helst af rensdyr. Paa reiser tillands om vin- teren har ogsaa den norske befolkning en reisedragt paa finsk vis, bestaaende af dyreskind fra top til taa. I Tanen har finnerne den sædvanlige kofte eller pæsk med sjøstøvler eller finsko. Finnedragten synes ikke at have undergaaet synderlig for- andring i de sidste 2OO aar. Lill-ienskiolds beskrivelse viser dette: «Finnen nøies med sin pæsk om vinter-en, om den end paa det nøgne liv maa bæres med tilhørende lappebukser og komage1–, som indentil med noget lidet tør senne for kuldens skyld bevares, uden skjo1–te eller anden hovedZirat, videre end en liden klædes-
