2I2 FINMARKENS AMT. hue af rødt, gi-ønt eller blaat klæde, hvilke farver de helst elsker-, eller ogsaa med et ombundet klæde eller linned over hovedet, naar vinterreisen udi sne og fok forrettes, hvilket hovedplag fjeldhætter benævnes. Om vaaren, da fiskeriet bruges, nytter de sine sikkenstakker, bukser, som de sig selv tilreder af deres udbrugte pæsker som liggeskind, foruden at deres komager af barkede kohuder forfær- diges, medens de om vinteren af rensdyrenes lodne pande- som benskind sammenvirkes. Men om sommeren k1ædes finnerne Zirligst i hvide vadmels- eller farvede klædeskjorteler og bukser efter vilkaarens tilstand, som undertiden i sømmene med andet farvet klæde er udgjort, nedentil med listen udZiret. Med et tinslagen bælte omgyrder han livet, hvorudi en flad tinstukken taske eller pung er anheftet, der finnens liggendefæ af penge, ildjern, hornske ja end ofte tobakbitten saa sober bevares. Næst derved afhænger hans kniv og naalehus, og sjelden -sees nogen fin, der jo bag i sit omgyrtede bælte er forsynet med et lidet stykke snøre, som han hastelig ved at gribe til i for- nødenheds tilfælde paa sin vei. Paa enden af bæltet hænger gemen1ig tvende messingringe mere til stads end nogen nytte. En del finner hinder smaa messingkjæder om armen, i haab om pinen i lemmerne dermed at fordrive. Peber og ingefær elsker de og meget imod anstød som og rosenvand for øinene, hvor be- kommes kan. Finnekvi11dfolkets dragt om vinteren bestaar i lodne saue- skinds kjorteler for varmens skyld. Deres meste klædedragt om sommeren derimod er nogle vadmelshabit, medens til stads bruges affarvede klædeskjorteler, som ovenom halsen samt fremme ned ad brystet med et andet slags klæde belægges. Ellers bæres rynket klædesdragt, hvor skjørtet til overdelen er fastheftet, og med en foranderlig farvet klædelap bag halsen er udstafferet. Ved deres bælte hænger store og smaa messing- ringe med sy- og naalehus til Zirat, saa jo mere af deslige man formaar at bære, jo ypperligere holdes det, og klingrer vel i denne stads, at disse ringers Sammenstød i fremgangen kan give des stærkere lyd. Hovedet omgyrter de med et hvidt linnedklæde, som imod nakken er ti1sammenrynket og fastbindes to gange om hovedet med et affarvet baand. Foran i brystet pryder de sig med noget uægte glimrendes tøi, forgyl(lte brystspange og knapper, og holdes deres fingre vel beringet, som noget formaar. De bærer lange strømper af alleslags affa1–vet klæde eller bay, som naar vidt op ad laarene og for kulden anbindes, me-
