I92 FlNMARKENS AMT. morgenen spiser fjeldfinnen som oftest kun kold eller i al hast opvarmet mad, som er blevet tilovers fra aftenen. Eller der spises en tynd suppe, kogt paa kjød i smaa terninger, hvilke ganske udkoges i suppen. Nu er kaffekjedelen i stadig brug ogsaa i fjeldfinteltet. Lidt frossen renmelk blandet med krækebær, ost, samt kager af rugmel spiser han af og til imellem hine hovedmaaltider. Om sommeren slagtes renen ikke gjerne, fordi den er mager og skindet udueligt. Paa denne tid er melk og ost med spege- kjød, fisk, melsuppe og lignende fjeldfinnens væsentligste kost, indtil høsten kommer med den fede ren. Fjeldfinnerne benævner en del af sine spiser saaledes: Mar“ffe (pølse), gumpos (klub), njuovöa (tunge), bierggo (kjød), ada (marvben), laibbe (brød), gaffe (kaffe), liebma (kjødsuppe), öa(“Ce (vand). Finnepølser lages af tarmene af de nyslagtede jdyr. Tarmene vrænges, og saa tramper de paa dem i sneen, indtil de synes at være rene; derpaa vrænger man dem igjen, og saa fyldes pølsemaden i dem. Men ved denne behandling bliver en del af tarmenes oprindelige indhold tilbage og meddeler pølsen noget af sin lugt og smag. Finneme reder ogsaa kjødet af bjørn, ræv, oter, sælhund, nise og flere dyr, men svinekjød vil de ikke spise. Enarefinnerne æder uden forskjel kjødet af jerv og hund, ulv og ræv, maar og ekorn, og af fugle lige til ravn og ugle. Som før omtalt giver renen lidet, men fed melk, og saa er der mange finner, som ikke melker renen, saa melkeudbyttet er ikke stort. Melken opbevares i renens netmave, ðalmas, idet man hælder melken i som fersk, og saa fyldes melk paa, indtil öalmas er al- deles fyldt. ’ For brugen af re11melken gjør Leem rede. EndeI af melken, som de faar om sommeren, blander de med syre og koger den, indtil den faar syrens farve og bliver tyk som en grød. . “ Om denne ret skriver Samuel Bugge fra Koutokeino (1786–91): «De Samler en stor mængde af syregræS (rum-er aCetosa), koger det til grød, til hvilken de bruger deres ringe renmelk. Denne fede er sund, velsmagende og ret passende paa finnernes hjdsige og varme blod, fordi den lædsker og kjøler blodet, der taaler ligesaa lidet varme som renens, hvilket jeg om sommeren besyn- derlig har lagt mærke til ved forsamlingshusene, hvor de i som- merheden ikke kan holde ud en time at undervises, førend de vanSmægter og besvimer, den ene efter den anden. De læges paa samme maade som deres ren ved at drage hen til sne eller iskoldt vand, der stedse holder sig paa Kistrands fjelde.
