SJØFlNNERNE. 149 selen lægges aar efter aar kun paa den mark, som ligger ifjøsets umiddelbare nærhed, hvilken saaledes ofte bliver gjødslet til overmaal. Fjøset er meget lavt, og kvægets ekskrementer bæres af budeien med egne hænder ud af fjøset. Forresten holder finnekvinderne sine fjøs forholdsvis meget bedre i orden end de rum, de selv bebor. Fjøsene er smaa og trange, ofte uden vinduer. Naar ljoren i taget lukkes, lever kreaturerne i tæt mørke. Høet slipper op tidlig paa vinteren, og dyrene maa da leve af tare og .&îbrom». Nogle bruger at lade kjørene gaa ude og spise sne og tare nogle timer om dagen hele vinteren igjennem. Med de kjør og sauer, som er, har kvinderne at arbeide I)isse slider med kreaturstellet hele den lange vinter igjennem, idet det gjælder om at holde liv i de fiest mulige dyr med mindst muligt foder. 2 gange om dagen koger de fiskehoveder, tang, lyng og afskavet bark sammen med lidt hø; saa skal der rives lyng og bæres hjem, samles tare o. S. v. Kvindernes arbeide optages for en stor del udenfor huset, og deres væsentligste ar- beide inden døre bestaar i at forfærdige klæder af u1d og af sl(ind. Med madstellet har kvinderne lidet at bestille; naar manden er hjemme, er det ialfald i nogle herreder for det meste ham, som staar over kjødgryden eller fiskegryden, naar man om aftenen kommer ind i et hus. I–Iuslig hygge sætter flnnerne som regel liden pris paa; .alt er oftest i et eneste rot; uopvasket spise- stel slænges udover borde og bænke sammen med levninger efter maaltiderne. Rengjøring af spisestel besørges først, naar det skal benyttes igjen, hvis det overhovedet gjøres. Finnerne har en egen evne til at bære lidelsen. En med- født apati, den snevre horisont, de mange krøblinger og syge, den megen fattigdom og elendighed, de ser rundt omkring sig, i det hele de livsvilkaar, de lever under, gjør vel sit, idet det ned- stemmer deres fordringer til livet og hjælper dem til at tage livets skyggesider med resignation. Befolkningen blandt sjøfinnerne ser dog ofte frisk og sund ud trods de meget usle og smudsige boliger. Men naar en smitsom sygdom kommér, griber denne let om sig og antager ofte alvorlige former; den er saa meget værre at faa bugt med, jo daarligere husene er, og jo mere aabenbar skiddenfærdig- heden er. ’ Levemaaden præges af skiddenfærdigheden lige fra raastof- fets første behand1ing med «finnekniven», indtil «maden» føres til munden fra den fælles gryde med tran- og spækdryppende fingre Sæbe og haandk1æde er mange steder unødvendige luksus- gjenstande,og boligerne har tykke lag smuds. Som oaseri ørkenen
