I48 FINMARKENS AMT. fortjeneste, de har havt. De haaber paa, at fisken skal komme lige op i «støen» til dem, og gjør den det ikke, saa ved de, at fattigvæsenet ikke lader dem sulte ihjel, selv om de ikke vil be- stille noget. Folk misbruger ofte fattigvæsenet. Har de god for- tjeneste, saa lever de ogsaa godt. Indtræffer naar eller sygdom og uheld, tyr de til fattigkassen, og fattigbudgettet er derfor paa mange steder stort og kommuneskatterne trykkende for den del af befolkningen, som ved arbeidsomhed har opnaaet en bedre økonomisk stilling. Der er ligesom intet tag i fini1erne og deres gjerning Deres fiskeredskaber og baade, som skaffer dem livsens ophold, behand- les ofte slusket. Baadene raadner i fjærestenene endog uden tjærebredning, de har ofte fi1lede og forrevne seil og garnstumper for skjøder. Det er intet under, at man hører om ulykker fra slige fiskere Her kan det dog erindres, at ældre meddelelser fra Fin- marken giver 1innerne bedre skudsmaa-l for foretagsomhed og arbeidsomhed, end de giver den tids nordmænd Lilliensk-iold skriver saaledes: «Lad være, at der hos endel nordmænd findes nogen freidighed, saa er eksemplerne dog ganske rare, saasom ladhed hos de flere tager overhaaud. Deraf kom- mer det, at aldrig udnyttes laudsens gode ved dem som ved fin- nerne. Disse vaager fast dag og nat, nu tilfjelds, nu til fjære. Flittig tager han vaarens tid i agt og søger betids fra fjordene ud til sine rorsteder imod havet, hvad møie det end monne koste ham. Han forstaar at fortsætte fiskeriet ved sine folks hjælp, saa hans kvinde og børn ikke spares, medens nordmanden ikke har mindste tanke om at søge fiskeriet lang vei fra sin bopæl, men snarere holder det for en «krachroer», naar baaden ikke roes med –l stærke mænd eller drenge. Det er langt ifra noget saadant arbeide paalægges deres utrivne kvindfolk. Det er nok arbeide, naar 4 koner fra baaden kan opsamle fæmaden og drage hjem leveren. Finnens ake (akka = kone) derimod, som ror fisket, tager sin lod af fangsten, som deles med hende. Finnen tager først fuld lod, hans kvinde halv lod, og endelig maa en halv lod svares for baaden.» Lillienskiold siger, «at finnefisken næsten altid er bedre kon- ditioneret og tilred end nordmandens av1, hvad enten den tørres paa hjelden eller nødlægges paa mollen». Sjøfini1ernes boliger er smaa enetages hytter som oftest med en stue og et lidet kjøkkenrum. Slagvindue benyttes ikke. Bo- havet er tarveligt, et lidet bord, et par skrøbelige stole, en kiste og kanske et par krakker. Om natten ligger børnene ofte paa gulvet, fuldt paaklædte. Det jordbrug, sjøfinnerne driver, er meget tarveligt. Gjød-
