l88 I–’INMARKENS AMT. af sommeren frem ungt græs, saa renen trives om sommeren her bedre end i myggen paa de tørre mosemarker. Paa fjeldene i Vestnmarken beiter saaledes renen midt paa sommeren i høider paa 700–9OO meter, medens Finnernes vinter- telte henimod Koutokeino ikke staar høiere end 200–-800 m. o. h. At finnerne, jo mere de nærmer sig havet, kan drive sine ren høiere tilfjelds, er en besynderlighed, som er egen for disse egne. De tørre moSemarker og myggen paa den ene Side, det friske græs og fordelene ved at kunne beite over vide strækniuger paa den anden side er saaledes de vigtigste grunde til finnernes vandringer; ogsaa af gammel vane vil rensdyrene om som- meren gjerne trække sig nedover mod kysten, men nogen 11atur- nødvendighed er dette ikke. Rensdyrene kan leve i indlandet hele aaret igjennem, naar landet er stort nok, og de nødvendige betingelser forefindes. Nogle faa fjeldlinner opholder sig ogsaa hele aaret i det indre af landet uden nogensinde at komme til sjøen.– Saaledes enkelte norske finner fra Karasjok, der holder til paa høiderne mellem Karasjok og Porsangerfjorden. 1 I russisk Lappland holdes en del rensdyr i skog-ene omkring lmandra samt paa øer i denne indsjø. Ingei1 af de rensdyr, soin visse tider af aaret holder til ved Høi-os, kommer ned til sjøen, og vildrenen paa Dovre, Filefjeldene og l-lardangervid(lerne kommer aldrig til kysten. Finmarken har i det hele gode beiter for rensdyr, og disse beiter er dels sommerbeiter, dels vinterbeiter. Rensdyrmos synes, saavidt vides, helst at trives paa grund- fjeldet-s lag i et tørt klima; nogen tilgang paa skog er en høist- onskelig eller næsten nødvendig betingelse for fjeldfinnerne, da de maa have bræn(lsel. Det vidtstrakte land i det indre af Finmarken,i Koutokeino, Karasjok, Polmak og Sydvaranger, tilfredsstiller de fordringer, som der maa stilles til gode vinterbeiter for rensdyr; store stræk- 11inger er dækket af glacialgrus, af gneisbergarter og andre stene, der kun giver en tarvelig jordbun(l for andre vækster end rens- dyrmosen, og de nævnte herreder er da de, hvor renen har sit vinterophold og hører hjemme. i De bedste sommerbeiter for renen er de af skiferbergarter bestaaende strækninger, overhovedet de egne og den undergrund, der giver god græsbund. I det hele og store kan det da siges, at de med rensdyr- 1nos bevoksede gneisstrækniugeri det indre af landet er rens- dyrets vi11terbeiter, de ude imod kysten liggende, i Tromsø amt fortrinsvis af skifere bestaaende landskaber er de bedste sommer- beiter for renen, helst om de hæver sig saa høit, at de delvis er snedækkede.
