GR.–I–2NDSESP‘ZERRINGEN Al-’ I8ð2 OG DENS FØLGER. I37 øgelsen sees nemlig særlig at falde paa Koutokeino. Medens ren- antallet i Karasjok viser uvæsentlige svingninger, sees Koutokeino at have havt i l852 33 O0O og i 1891 44 245. Dette antal var i 19O0 gaaet ned til 33134. ’ De nomadiserende finmarksfinnerS samlede antal ren synes saaledes nu at være omtrent det samme som paa grændsespær- ringens tid. l Renantallet er i et tidsrum af over halvhundrede aar ikke tiltaget; dette kan komme af indskrænkningen i beitesmarkerne efter grændsespærringen af 1852. At nogen anden hindring der kan have øvet denne hemmende indflydelse end grændsespærringen, er neppe paaviseligt. Bebyggelsen og opdyrkningen i de senere aar kan have med- virket, men dette har neppe været en afgjørende hindring for ren- antallets vækst. At tallet ikke siden 1852 er gaaet tilbage, tør maaske til- skrives de trufne forføininger til ordning og regulering af ren- beitningen. Beitesmarkerne antages nu at beites af for mange ren, hvortil den fra Sverige i de senere aar stedfundne tilbageflytning har bidraget. Fi1mernes vandringer og renens beitning. Fi11nemes vandring har til hensigt at skaffe renen beite og er derhos be- stemt af andre hensyn til renens velbefindende i det hele, hensyn til myg og til ulv. Om vinteren er renens føde renlav. eller renmose, Som fin- nerne kalder jægel og hvis latinske navn er lichen- (bæomy(Ëes) rangiferinus. Om vinteren fører da finnen renerne omkring i Finmarkens indre, der hvor den kan finde lav. Saalænge laven er myg, spiser renen den, men den farer i de varme sommerdage over de rigeste lavmarker uden at beite og tramper den sprøde lav sønder til me1 med de flade klove. Dette er en af grundene til, at finnerne om sommeren for- lader lavmarkerne og fører sine ren ud til kysten, hvor det unge,. fremspirede græs er renens bedste sommerføde. En anden grund til, at flnnerne drager ud mod kysten, er den, at renen i Finmarkens indre dele plages af myg; ude mod havet er der mindre myg, og fjeldene ude ved kysten er oftest høiere end i Finmarkens indre, og her, hvor der ligger sne og bræer paa fjeldene, er renen helt fri for myg. Ogsaa den friske vind fra havet befrier renen for de millioner af myg, som i den hedeste sommertid i indlandet er en forfærdelig plage baade for mennesker og dyr. Paa- de for sne nylig blottede steder spirer der i løbet
