FJELDFINNERNE OG RENBEITN1NGEN FØR I75I. I25 for sine ren i Utsjok ved Polmaksjøerne samt paa en strækning søndenfor og østenfor –disse. Hertil synes de gamle sædvansmæssige overflytninger i Fin- marken at have indskrænket sig. Der har saaledes været forholdsvis ringe flytning over grænd- sen i Finmarken. BeitI1i1Ige11 fra l75l til l852. I tiden fra grændseregu- leringen af 175l til grændsespærringen i 1852 havde finnerne-s vandringer undergaaet en ikke uvæsentlig ændring. Foged i Østfinmarken, Cappelen, anfører i 1832, at Østfin- markens fjeldfinner eiede tilsammen omtrent 8O a 35 OO0 rensdyr og Vestfinmarkens vel omtrent 16 til 20000, altsaa tilsammen omtrent 46 a 55000 rensdyr. Disse rensdyr søgte ikke alle ind til Finland. Omtrent det halve antal rensdyr søgte ind i Enare Sogn om vinteren. Til Utsjok Sogn søgte meget faa norske fjeld- finner, og det ophold i Utsjok om vinteren erstattedes rigelig derved, at Utsjok fjeldfinner opholdt sig hele foraaret og som- meren paa norsk grund ved sjøkanten, hvor rensdyrene græssede, til skade for eng og mark. Af Enare sogns indbyggere drev som fjeldfinner en stor del fiskeri i Varangerfjorden uden at svare tiende eller anden afgift, men som fjeldfinner med ren søgte de ikke nogen fordel paa norsk grund, medens som oven anført et stort antal norske flytfinner reiste did. Der fandtes tilstrækkelig rensdyrmose, og i de store furuskoge var et mildere opholdssted for deres rensdyr. Under disse besøg var det ikke sjelden, at rensdyrene trængte ind paa beboede og opdyrkede steder i Enare og gjorde skade paa engslaatter og græsgange og foruroligede desuden indvaanernes egne rensdyr, som ofte drog bort med de norske fjeldfinners hjorde. Det antoges, at de norske fjeldfinner ikke kunde nære sig paa norsk territorium, naar de udelukkedes fra de finlandske s0gne Utsjok og Enare. I betænkning af Cappe-len og Ekstrøm af 8de februar 1834 heder det, at finnerne i Østflnmarken i den senere tid havde op- hørt med at passe sine rensdyr om sommeren, samt at de norske fjeldfinner med sine renhjorder, der nu var talrigere end før, i de sidste 20–-3O aar havde trængt alt mere og mere frem over den største del af Enare kapelsogn til før ubesøgte trakter og derved forvoldt skade. Ogsaa i finsk Enontekis var indvaanerne mere og mere blevne udsatte for skade paa høstakker Og paa mosemarkerne ved ren tilhørende finner fra Vestfinmarken. Det antoges videre, at de norske. finners ren, som paa finlandsk ten-ritorium benyttede vinterbeite 8 maaneder, ud orde ca. 5O O0O, men paa finlandsk side mente man, at det rette tal var ca. 9O 000.
