126 FmMAR1(ENS AMT. I l839 anførte foged Saɔ:lund, at renbyerne i Østfinmarken pleiede at drage til Finland i september eller, hvis renen ikke bevogtedes, sidst i august eller i oktober. Fra den sydlige side af Varangerfjorden flyttede dog ingen fi11ner over til Finland. I Finmarken var der i 1835 73 838 ren og i 1845 1235 “nomadiserende finner og ca. 71 OOO ren, hvoraf: i Østfinmarken . . . 27 80O - Karasjok . . . l7 200 - Koutokeino ....... 26 OOO Ifølge tællingen i 1845 udgjorde rena11tallet. i Østfinmarken . . . 27 31O - Karasjok . . . l7 099 - Koutokeino . .... 26141 Tilsammen 70 550 Den i l852 i anledning af grændsespærringen nedsatte norske kommission (stifta-mtmand Harr-is og fogderne Hauge og Saxlund) angav renantallet til: for Østfinmarken . . 2l OOO (49 fjeldfinner) - Karasjok . . . 2l OOO (96 – l - Koutokeino ..... 33 OOO (80 – ) Tilsammen 75 OOO Det er muligt, at disse opgaver er for lave, og at det rig- tige antal er omkring 90–1000O0. I 1852 forklarede karasjokfinnerne, at de fleste af dem i 2–3 maaneder af vinteren beitede med sine ren i Finland. De flyttede til Finland dels før, dels efter jul, de fleste ikke førend kyndelsmisse (Z2den februar). De opholdt sig særlig i egnene oven- for Jørgastak, altsaa mellem Utsjokelv og Øvre Tana. De tillagde -1(at der i fortiden ikke pleiede at flytte saamange fjeldfinner over paa finlandsk grund som nu, men i fortiden kun enkelte, medens flytningen har foregaaet til Enare distrikt og ikke til Utsjok». Koutokeinofinnerne forklarede ligeledes, at de alle paa en- kelte nær og det alene de, som havde det mindste antal ren,011î vinteren søgte renbeite i Finland, nemlig i Enontekis og Muoni0– niska samt tildels Kittilä O–til fjeldet Tepasto (Tepaster) Ved Puljo». De flyttede over grændsen i sidste halvdel af december ogi
