I 16 I–’INMARKENS AMT. Udover store og bratte bakker foretrækker den uvante rei- sende ofte at gaa; renerne og pulkene bliver da bundne, den ene til den ande11. Finnen kaster sig i sin pu1k eller kjer1–is og kjører udover bakken med den hele række af ren og pulker efter sig; snart er finnerne, renerne og pulkerne viklede om og i hver- andre, men trods tømmer, trækremmer, pulker og kjerriser imellem benene sætter renerne afsted. De kan falde overende og trækkes afsted, men smidig og hurtig reiser dyret sig og kommer uskadt og muntert og med hele ben udover bakken. Finnerne kaster sig da af slæderne og bringer alt i orden. Kjøres der langs skraaningen af bakker og fjelde, kommer den reisende i en stilling, der er ubekvem og ærgerlig; pulken gaar nemlig da paa tvers langs skraaningen, pulkespidsen, og altsaa ogsaa benene, vender op, men ryggen ned, trækremmen glider tilside ud paa halsen af renen, og gjør det ligesaa vanske- ligt for denne at trække som for den reisende at blive siddende i den forkje1–te stilling “ e Om de gjenvordigheder, der kan indtræffe ved renkjørsel, giver nogle navne en mindelse: Ja-9kak er en sta kjøreren, luovdak er en ren, som under kjørin- gen modvillig lægger sig eller kaster sig ned, lidnja-boaCo er en ren, som gaar og sjangler eller vakler. Ellers har de disse navne: Ravnok er en ren, som er modig til at trække sit læs, rievtag er en ren, som let lader sig styre bent under kjørselen, skilan er (411 simle, som bærer bjelde. Naar man ikke frem til en stue om kvelden, maa man over- natte paa fjeldet Man graver da en seng i sneen, lægger et renskind paa bunden, tager et over sig, vælter derpaa slæden over det hele, og dersom ikke kulden og snefokket er for slemt, ligger man ganske lunt. Under kjørselen morer finnen sig snart med at sidde paa knæ i slæden, snart med at staa opreist i den eller indtage forskjellige andre stillinger. De øvrige har nok med at holde sig i slæderne paa almindelig maade. Der læsses sjelden over 9O kg. paa rensdyret paa vinter- reiserne. Den drager følgelig ikke mere end vægten af en tung 1nand. Renen løber hurtig, men holder ikke længe ud. 5O–80 km. kan man kjøre, men bør saa lade renen hvile næste dag. Sto(–kfleth reiste den 15de januar 1829 ved middagstid fra Karas- jok til Koutokeino. Han kjørte, medens renerne kun en eneste gang i nogle faa øieblikke standsede for at puste lidt, til en seks mil fra Karasjok opført gamme paa seks timer. Dagen efter tilbage- lagde han med de samme ren 12 mil, saa han om aftenen kom til Koutokeino. Han regner her l8 mil eller 198 km. fra
