1(.1øRsP:1. men RHN. 1l7 Karasjok til Koutokeino, men det er ikke Saa langt. I ret linje er det fra Karasjok til Koutokeino l08 km., og sandsynligvis har han reist ca. 4O km. den første dag og 68 den anden. Man kjører undertiden langsmed, dels paa frosne elve. Efter 5–-6 timers kjørsel standser finnen for at holde rast paa et sted, hvor det ser ud til, at der findes mose for rens- dyrene De bliver spændte fra slæderne og begynder straks med forbenene at sparke op sneen for at naa ned til mosen. Saa gjør finnen op en ild og sætter paa en gryde, som han fylder med sne, for at faa vand til at koge. Det siges, at naar en ren tirres, hænder det, a-t den med sine horn gaar angrebsvis tilverks overfor kjøreren. Denne har da ikke andet at gjøre end at vælte pulken over sig og under dette skjold modtage hornenes stød, indtil dyrets vrede er over. «Under alle mine mangeaarige kjørseler,» siger StoCk.fleth, «er jeg kun en gang blevet tugtet af min ren. Det var en hornløs ren; jeg vendte derfor ryggen til og tog mine bank, hvorefter renen, for at gjøre det godt igjen, satte afsted saaledes, at jeg i en hast kom forbi og langt foran det hele følge. Enkelte gange har jeg seet saadanne kampe mellem forkjøreren og hans ren.» Naar man kommer forbi en stor sten, saa “springer renen stundom op paa denne og bliver ganske rolig staaende og se paa den reisende, som da gjerne maa ud af pulken. Oftest er det den utaalmodige reisendes egen skyld, naar han og renen ikke kan forliges. De fastboende er tildels eier af ren, der bevogtes af fjeld- finner. Man kan ikke holde ren som heste og kjør. Renen vantrives, dersom den behandles som klavebundne kreaturer, og faar den frihed uden bevogtning, vil den blive rov for ulve og tyve eller blive aldeles vild igjen. Til kjøreren bruges som nævnt okserener eller gjeldsimler. For at faa det tilstrækkelige antal kjøreren, maa man derfor ogsaa holde stamdyr af begge kjøn. De fastboende eier ofte et større eller mindre antal ren som trækdyr, men enten passes disse om sommeren af fjeldfinnen, eller ogsaa maa antallet stadig suppleres ved indkjøb fra fjeld- finnens hjorder. Den amerikanske regjering ønskede at sende en ekspedition op til beboerne af Klondyke, og at eskimoerne i Alaska skulde lære renskjøtsel. Den amerikanske regjerings agent, dr. Sheldon Jackson, lod i januar maaned 1898, dels i Karasjok og dels i Koutokeino, opkjøbe over 5OO ren for 2O a 3O kr. pr. stykke Desuden kjøbtes pulker og kjøreg1–eier samt renmose. Til at følge med leiedes halvhundrede finner,“ hvoraf flere med fami1ie, for lOOO kr pr. aar for hver deltager og et beløb for familien, desuden fri tobak m. v. Kontrakten gjaldt for 2 aa-r.
