KJØR.SE1. men REN. 113 med denne. Birken bøier sig, hvergang renen springer til og slider og tumler sig for at slippe løs. Men til Slutning giver den tabt, slaar sig til ro og taaler at have grime og tømme paa. I begyndelsen er det vilde dyr bange for slæden, som den ser komme farende efter sig; først efterhaanden, naar det be- gynder at tabe skrækken for slæden, gjøres dragrebet kortere. En ren bliver aldrig saa tam som vore øvrige hnsdyr. Den er ogsaa i tæmmet tilstand et halvvildt dyr, der neppe gjør an- den forskjel paa sin herre, end om det er en dygtig eller udygtig kjører. Men det gjør renen, og den mærker allerede efter den maade, hvorpaa kjøreren griber efter tømmen, om han kan kjøre eller ikke. Renens sæletøi er simpelt; en lodden krave, som finnerne kalder gæses, lægges rundt renens ha1s, og til denne krave fæstes dragrebet, som kaldes vuotta-raippe, votrebet; dette gaar mellem renens ben under bugen paa den og fæstes til slædens, pulkens stevn. Det er hele indretningen til at drage med. Et bælte, ogotas, spændes rundt renens krop bag bogerne og har til hensigt at holde dragrebet oppe. Renen styres med enkelt tømme; der lægges en rem, sæd- vanlig af sælskind, omkring dens pande, ikke omkring hornene, og denne rem fortsætter i tømmen, som kaldes lavö(?e, hvilken naar til ham, som kjører i slæden (pulken). Man sætter høire haands tommelfinger ind i en løkke paa enden af tømmen, vinder tømmen om haandleddet og holder den fast inden i haanden. Tømmen ligger paa dyrets venstre side. Dyret vil gjerne sætte afsted straks. Hvis det staar stille, giver man det et rap med tømmen paa venstre side, og kaster den saa hurtig over paa høire side, saa springer renen. Til venstre kan man let faa dyret til at gaa; til høire styrer man det ved at kaste tømmen over den pnkkellignende forhøi- ning paa dyrets ryg og saa hale i tømmen Der trænges nogen øvelse, før man kan styre renen sikkert paa denne maade. Naar tømmen holdes paa venstre side, løber renen som oftest ikke hnrtig. Gavlok kaldes en ren, som springer hurtig afsted, skjønt man holder kjøretømmen paa dens venstre side. . Tømmen holdes stramt ved dyrets venstre side, naar det skal løbe til venstre Naar det skal bøie til høire, kastes tøm- men, som nævnt, over ryggen. Den kastes med kraft mod dy- rets sider, naar farten skal øges. Hvis der er en raide, raiddo, eller en række af ren med slæder, som kjører efter hverandre, saa er der en forkjører, og til hans pulk er den næste rens tomme fæstet, og saa fremdeles alle de ren, som trækker slæderne R – Finmarkens amt l1.
