112 F1NMAm(ENs A1æ1T. paa 4 aar ride paa en ren med benene fastbundne til hver side af kløvsadlen. Det gaar an at «snørekjøre» med ren. det vil sige, manden staar paa ski og holder i tømmen, saa trækker renen manden. Farten kan da blive upaaklagelig. Som trækdyr om vinteren er renen tjenlig, og den be- nyttes som saadant almindelig, især i Koutokeino, i Karasjok med Polmak samt i Sydvaranger. I Østfinmarken er renkjørsel almindelig i Sydvaranger, medens der i Vardø og paa nordsiden af Varangerfjorden samt i Tanen er yderst faa, som holder ren. Paa Vardø drives renkjørselen udeluk- kende som spor-t, hvad der ogsaa fortrinsvis er tilfældet i Vadsø. I Sydvaranger er renen det almindelige befordringsmiddel om vinteren og ligesaa, som nævnt, især i det indre Finmarken, Ka- rasjok og Koutokeino. Vuögjem-hærgge og vuöjan kaldes en kjereren og raiddo-hærgge er en kjøreren, der trækker læs i en række. Renholdet har endnu sin betydning som kommunikations- middel ved det nordlige Norges forsyning med fædriftsprodukter fra Norrbotten og Finland samt omvendt disse egnes forsyning med fiskeprodukt-er fra Norge. Fjeldfinnen med sine rensdyr er det eneste kommunikationsmiddel mellem Finmarken paa den ene side og Torneå Lappmark, Norrbotten og finsk Lappmarken paa den anden side. Hesten kan i Finmarken aldrig gjøre fyldest for renen. Hesten kræver bedre banet vei og kan ikke livnære sig om vin- teren paa snemarkerne. Til kjørsel anvendes fortrinsvis okseren, som er kastrerede. Gjeldsimlerne ansees for fortrinlige kjøredyr, da de er mere ud- holdende end okserenerne. Rod-no-alddo kaldes en simle, der er uden kalv et aar eller af og til, og stainak-alddo en, der bestandig er ufrugtbar. Okserenen tæmmes i det 3dje eller 4de aar. Et ung-t, allerede voksent rensdyr kan tæmmes, men det er et anstrengende arbeide, som fordrer kraft og behændighed. Stundom spændes de tidlig i sælen som neppe halvvoksne ren. og halvvoksne gutter tumler med dem paa en aaben plads, hvor der ikke er stene eller andre gjenstande. Mand og ren holder paa, til begge er trætte. R–enen tæmmes ofte ved at spændes for læs og bindes efter et andet læs, som drages af en allerede tæmmet ren. Det utæmmede dyr stritter imod af alle kræfter; men da det tæmmede dyr drager afsted, nødes det utæm- mede dyr til at følge med og at trække sit læs og vænnes lidt efter lidt. ’ Renen tæmmes undertiden paa den maade, at man med en lang sner eller rentom hinder den til toppen af en nogenlunde stor, slank og elastisk birk, og saa lader den staa der og baske
