ll)4 FINMARKENS AMT. Regner man herefter ud, hvor mange paa hvert dyr, faaes disse tal: hektarer land, der gaar I–Iektar. Rensdyr. Hektsr pr. dy1–. Koutokeino ....... 8ö6 0O0 33 16O 26 Karasjok .... – .... 739 00O 15 615 37 Næsseby, Polmak og Sydvaranger 692 6OO 23 218 3O 2297 600 7l 993 32 Et rensdyr synes efter dette at tiltrænge i gjennemsnit hele 32 hektarer land af saadan beskaffenhed som landet i de nævnte l1erreder, væsentlig til vinter-fbeite. W “ l Da der til hvert individ svarer 7O ren, trænges for hvert menneske 224O ha. og for l familie 1] 2OO ha. eller l12 km.’ eller meget nær 2 geografiske kvadratmil. Til de nævnte stræk- ninger kommer desuden alt det lan(l, som bruges til sommer- beite. RenavIen hører efter dette hjemme i de ødemarker, hvor landet ikke paa anden maade kan tilgodegjøres; thi naar en familie paa 5 indivi(ler behøver 2 kvadratmil land for at livnære sig, saa kan landet ikke være tjenligt som dyrkningsland og skog1and. At der gjennemsnitlig til en fjeldfinfamilie hører 5 personer, viser f. eks. skattemandta]lene for ]87O. Efter disse var antallet af nomader: I Koutokeino . 626, deraf skatydere 97 ’ » Karasjok . 282 ä“– – 79 ɔ Polmak . . 70“ – –- 23 » Sydvaranger . . . 56 – – 14 Tilsammen l 034, hvoraf skatydere 213 Renerne er ikke jevnt fordelte blandt finnerne, nogle er rige, andre fattige. Det mindste antal ren, som til nød kan ernære en familie, er 100. Andre har lOO0 ren og mere. A Finmarkens rigeste fjeldfin i 1828, Per Banne, havde efter .StoCkfleth omkring 8000 dyr, Som paa grund af deres antal maatte fordeles i 2 og 3 mindre afdelinger. Disse tusender spredtes efter haanden mellem hans mange børn, og neppe vil efter ham en enkelt mand nogensinde blive eier af en saa betydelig renhjord; det var heller ikke bekjendt-, at nogen før ham har været eier af saa mange tusender, men vel indtil 5000 og maaske derover. Denne rige mands telt var lidet og laset og bar spor af mangel og fattigdom. Kun de mange hunde og de talrige ren vidnede om den rige og mægtige 1innema-gnat, saa forskjellen i
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/111
Utseende