FJELDFINNERNE OG DI–2RES RENAVL. ]03 hvis den har skade i bagbenet, og fo1–søger at gnide hornet mod en gren, men det bliver dog langtfra ikke saa udviklet, som paa den anden side, hvor den kan kontrollere væksten. Dette arbeide paa hornene udfører renen, naar den har ædt sig mæt og skal til at lægge sig til hvile. Det bedste bevis paa, at skræmte dyr begynder at beroliges, eller at tamme dyr ikke længer frygter syn af folk, er, at de begynder at gnide og puffe paa sine horn med bagbenene. Ogsaa kalvene gjør det samme, naar de første gang faar horn. Renens hornfeining og den skade, skogene lider under ar- beidet med at fjerne hirden paa hornene, er omtalt under af- snittet Om skog (bind I, pag. 467 og 468). Namme-hærgge kaldes en kjøreren, som endnu ikke har sl(uret buden (namme) af hornene. .4bmel er en ren, som af naturen kun har et horn (a1minde- lig simIe). Jolle hær-gge er en kollet kjøreren, som aldrig faar horn; jolle alddo kollet simle, som aldrig faar horn. Goalla er ren, som aldrig faar horn. Re1IavIe1I8 afka8tI1i11g. Da fjeldfinnen ernærer sig af renavl, maa hans levevis indrettes efter renens behov, saa at han kan faa den størst mulige afkastning, og her er først iøinefaldende det store antal ren, som der behøves for at ernære en familie, og dernæst det store landomraade, som renavlen lægger beslag paa. Tidligere er angivet antallet af fjeldfinner og ren (pag. 84 -85), og det sees, at til hvert individ svarer i de forskjellige aar 58 til 93 ren, i gjennemsnit kan regnes 70 ren. hvad der for en familie paa 5 personer giver 35O ren. Antallet af de rensdyr, som k1mde finde vinterbeiteri Kouto- keino, Karasjok og Østfinmarken (Næsseby, Polmak og Sydvar- anger), ansloges af en kommission i 1852 til: . Antal ren. Koutokeino . . . 33 OOO Karasjok ...... . I 5 OOO Næsseby og Sydvaranger . . l4 00O Antallet i l9OO var: l(outokeino ........ 3 3 l 6O lå 6 l 5 Næsseby, Polmak og Sydvaranger . 23 2l8 Karasjok .........
