l O2 FINMARKENS AMT. Renen lever om vinteren af den lavart, som efter renen kaldes renmose, lichen (bæomyces) W–angi-feri)aus; de norske finner kalder laven jægel, de svenske viste. Om vinteren holder den sig –blød under sneen, i varme somre b1iver den tør og haard, og da vrager renen den. Med forbenene, som har brede, spadeagtige klover, der kan grave temmelig dybt, slmffer renen sig ned til laven, idet sneen sparkes op i en haug rundt omkring hullet. Renen fælder sine horn hvert aar, baade han og hun. Oksen fælder midt i november, gildet ren i marts og april. Simlen fælder i mai, omtrent lO–-–l2 dage efter kalvingen. Renens horn er fuldt udvoksne i slutningen af august. Oksens horn naar sin fulde høide ved 7–aarsalderen, sim1ens ved 4–aarsalderen. An- tallet af takker paa de største renoksers horn kan gaa op til 60 og deres vægt til 18 kg. Friis skriver, at det er ganske vist, at renen ofte med stolt- hed betragter og nøie kjender sine store, grenede horn. Finnerne mener, at horne11es form ikke er vilkaarlig, eller at dyret selv hjælper til eller arbeider paa at faa hornet til at vokse ud i grene. Derfor har de et eget udtryk i sproget, t.sjorvides dakkat, at udarbeide sine horn, og de paastaar, at renen i sine ledige timer anvender baade meget arbeide og megen omhu paa dette arbeide. Det heder, at det gjøres med bagbenene; renen bøier kloven bagud og med knokkelen af leden ovenfor hoven dels støder, dels gnider den paa den bløde, opvoksende horn- masse, indtil der opstaar ømhed og fremkommer lidt vædske paa det sted af hornmassen, hvor den vil, at der skal vokse ud en gren. Hornmassen er svampagtig blød som en opskydende kvanne- stilk, og straks der (om vaaren) er skudt op en stump. begynder renen med bagbenene at bearbeide denne for at faa den til at forgrene sig, som den ønsker. Man kunde tro, at renen puffer og gnider med foden paa hornet, fordi det klør netop der, hvor en gren af sig selv vil skyde frem. Det heder imidlertid, at alle grene og tinder, selv om der findes 20–3O paa hvert horn, kan sees af høire eller venstre øie. Ingen gren vokser saaledes, at dyret ikke kan se den. Medens renen «arbeider paa hornene», gløtter og kiger den idelig op med øiet for at passe paa, om grenene vokser, saa de kan sees og er symmetriske. En ren, som har faaet skade paa det ene øie, saa den ikke kan se hornene paa den ene side, eller som har et beskadiget bagben, saa den ikke kan bruge det, vil, heder det, paa den side, hvor den er blind eller har et daarligt bagben, ogsaa faa et klodset, uskjønt og næsten ikke grenet horn. Vel forsøger den at føle Sig frem paa den blinde side eller gaar hen til et træ- O.
