86 FINMARKENS Au-r. Ogsaa de indre dele af de andre større fjords er forholdsvis gunstig stillet. I Finmarken ligger den øverste grændse for trævegetationen ikke i stor høide over havfladen. De høiere fjeldvidder er derfor træløse; men ved fjordenes indre bugter og langs elvebredderne er der af og til lunde af vakre løvtræer, især birk, or og rogn. Især omkring bække og kilder vokser græsset og urterne frodig. Naturligt england, der ofte aldrig er bleven berørt af ljaa, kan have mere end meter- høit græs og prunker med blomster i straalende farver. Antallet af vækster er her ikke ringe; men jo mere man langs elvene fjerner- sig fra kysten, desto mere forsvinder den ene vækst efter den anden, og tilsidst i det indre Finmarkens elvedale findes kun en tarvelig og ensformet flora, medens det frodige græs og de vakre lunde giver det hele et falsk præg af rigdom. Porsangerflorden, Lakseflorden og Tanaflorden gaar alle tre som aabne havarme i sydlig eller sydsydvestlig retning. Merke- lige nes og forbjerge er der ved dem alle; paa Porsanger- fjordens vestside ligger det af hvide kvartsskifere bestaaende .Porsangemes, der lyser som sne; paa østsiden mellem Porsanger- fjorden og Laksefjorden ligger fuglebjerget Sværholtklubben, der ved et sid er næsten skilt fra den store halvø mellem de to fjorde. Paa østsiden af Laksefjorden ligger de besynderlig formede klipper, som kaldes F–inkirken, og længere ude Nordkyn eller Kinnar- odden, som omtalt, en brat næring med skrækkelige graa styrtninger. Endelig ligger ved indløbet til Tanafjorden paa østsiden Tanahorn. Halvøen mellem Laksefjorden og Tanafjorden er delt ved Eid.9jfford og Hopsþord, saa at hele den store nordlige del, som kaldes (ZVorga-5? njargga, kun ved et smalt eid, Hopseúlet, hænger sammen med det øvrige faste land. Alle disse halvøer mellem fjordene bestaar af tungt forvitre- lige, kvartsholdige bergarter, der kun giver daarligt jordsmon, og landet er derfor nøgent og goldt og kun bebygget paa de steder, hvor man har havne eller kan drage en baad paa land. Længer inde i fjordene bliver k1imatet gunstigere. I.nde1–st i Porsanger- fjord og Lebesby optræder andre lettere smuldrende bergarter, og i Tanadalen har den mægtige elv Tana afsat vidtstrakte moer. Efterhaanden begynder birken at indfinde sig langs fjordene, og i den dal, som gaar op fra Porsangerfjorden, og oppe i Tana- dalen er der furuskog. Dalen fra Porsangerfjordens bund, som fører til Skoganvarre fjeldstue, er vakker, og Skoganvarre, som ligger noget over 20 km. ovenfor fj“ordbunden, er anseet for en af de vakreste egne i Finmarken. Ogsaa inderst i Laksefjorden i Lebesby er der om
