NATUR1.1o B1?:s1(AFFENHEn. 85 mægtige hvide ryg mere end 1000 meter høi, glitrende i sollyset, med blaagrønne sprækker i alle kanter, i alle smaa ud- løbere mellem de sorte tinder, der stiger op rundt den hele rand som en borgmur om den hvide bræ. Ikke mange mennesker har været i denne egu og endnu færre har gaaet paa bræens ryg. Fjordene i Østfinmarken og Vestfinmarken er forskjellige, forsaavidt som de i Østfinmarken gjerne er usædvanlig brede og aabne uden øer foran, medens de i Vestfinmarken har norske fjerdes sædvanlige karakter, er forholdsvis smale og lange med øer foran. I Østfinmarken gaar, da øerne mangler, havet paa lige mod fastlandet, og næringerne kommer til at afslutte dette; da der ofte er lang afstand mellem fjordene, er der lange strækninger af kysten, som paa Varangerhalvøen, hvor plateauet paa det faste land har steilt affald mod havet. I Vestfinmarken kommer næringerne til at afslutte nesene eller forbjergene mellem de talrige fjorde, og da fjordene ofte er botnfjorde eller afsluttes som sækkedale, og halvøerne mellem fjordene er rygge med botner og tinder, saa træffer man i høi- derne ikke altid paa det øde bølgeformede plateau, men paa et alpelandskab, der sine steder i Vestfinmarken kan være vildt nok. Denne forskjel mellem 1andskabernes karakter in(ltræder, som senere omtalt, der, hvor en yngre formation, væsentlig bestaaende af sandstene, i Vestfinmarken afløser de ældre gneisberga1–ter med granit og gabbro. Af større halvøer mellem fjordene er der i Finmarken fem; halvøeu mellem Kvænangenfjord og Altenfjord hører delvis til Tromsø amt, halvøen mellem Altenfjorden og Porsangerfjord, mel- lem Porsangerfjord og Laksefjord, mellem Laksefjord og Tana- fjord og endelig Varangerhalvøen mellem Tanafjord, havet og Varangerfjord. Nogle af disse halvøer har særskilte navne; den første mel- lem Kvænangen og Alten er nordenfor Alteidet, som deler den, kaldet Bergsflordhalvøen. Njargga er det finske navn for halvø, forbjerg eller nes. Vuorîje njargga kaldes halvøen mellem Altenfjord, Vargsund og Porsangerfjorden. Halvøen mellem Porsangerfjord og Laksefjord kalder finnerne Spierta njargga; halvøen mellem Laksefjord og Tanafjord, det vil sige den del af samme, som ligger norden- for Hopseidet, kalder de (?orga.§ njargga; men Varangerhalvøen kalder de Vax:jag njargga. Bunden af de store fjerde er de i klimatisk henseende gunstigst stillede egne af Finmarken Særlig faar Alten nævnes, hvor der er furuskog, og hvor der har været dyrket korn.
