NATURLIG BEs1(AFFENHEn. ä 87 sommeren vakre egne. I denne del af Finmarken ligger de høie fjelde, som kaldes Gaisserne, og som før er nævnt. Finkongh;ieilen paa Tanafjordens vestside i fjordene ytre del virker overraskende, naar man kommer ind fra den vide fjord. Det er som at komme ind i en kasse af sten. Fjeldene paa siden naar en høide af 285 m., og selve fjordene eller kjeilens bredde er i den indre del ikke større end denne fjeldenes høide. Bunden ender i en botn, udover hvilken en liden fjeldbæk raser. Her er steilt og sten til tre sider, en fjeldbæk og en fjord, ellers intet. Kun nogle knauser inderst i kjeilen giver en karrig plads for nogle rorboder. Et trist opholdssted, og i regn og taage vil disse vers af Ivar Aasen om Lysebotnen give et sandt billede af stedet. Leidt er aa liggja i“Lysebotnen, naar som vind og ve(ler vegen stengjer. Klettar, k1eivar og klovar djupa, breida seg um brauti med bratte støytar. Himme1shøge hamrarne risa, slette som slipte slikjande av væta. Rundt um vik og voll, som veggen dei standa, sky1ande skolten sin i skoddestaalet. Sky og skodde sky1er alJa 1eider, bleik og blyg-raa bløyter bo all vegen, silande, simigande, sigande undan bergom; vist er seina voner til vederskifte. Varangerhalvøm er et plateau, der i høiden er bølgeformet, og som naar en høide af vel 500 m.; i regelen falder landet brat af mod havet og fjordene; hvor der er efterladt en berg- fod, eller hvor en fjord eller bugt gaar ind, der ligger fiske- værene og bebygningen ved havkanten. Ellers er den hele halvø kun udnyttet af finner, som opholder sig her med sine ren om sommeren. Af det faste fjeld ser man lidet eller intet. Hele plateauet er milevidt svagt bølgende med umaadelige dynger af graa, hvide, brune eller rødlige stene af størrelse fra en knytnæve til en lrubikmeter.
