82 F1NMABxENs Amt fra den bagerste del af baaden ikke kunde se havfladen ved for- stavnen; herved var det besynderlige, at det saa ud, som om vi var ifærd med at seile nedad over en fremhældende fiade. Vi styrede med yderste varsomhed frem udmed brændingerne, som vi formedelst den knappe vind ikke var istand til at fjerne os fra saa meget, som det egentlig var raadeligt. Nu mødte vi en endnu mere mod vinden fremspringende lav odde, som vi ved yderste anstrengelse med aarerne kom omkring, idet baaden næsten var bleven kastet ind paa den skarpe spids. Saa meget fik jeg se, at den bestod af næsten vertikale kvartsskikter, der som knivs- egge skar sig ud i sjøen; faa favne fra den yderste spids gik en gangagtig revne tvers over skikterne og adskilte en liden Odde fra den store og høie fjeldmasse, som dannede det egentlige for- bjerg. Herpaa kjendte en af baadsfolkene stedet; vi var nøiagtig ved Nordkyn eller, som det her kaldes, Kinnarodden, det vil sige den lille, ved tverrevnen næsten ganske fraskaarne spids, som meget betegnende heder Afløsningen og er vor verdensdele yderste fastlandspunkt. ’ Lidt indenfor Kinnarodden fandtes en trang, dybt indgaaende kil, hvor det var muligt at lande. Rundt om reiste sig de uhyre kvartsplader, som udgjør bergskikterne; deres hoveder skjultes i taagen, medens deres fodÞ stod .nede i sjøen, som trængte ind mellem dem gjennem transversale, gangagtige kanaler eller gjennem endnu trangere longitudinale rum, der var fremkomne ved enkelte skikters indstyrtning. Ofte hang høit oppe i disse, med lagene para1lele rum svære, i revnen indstyrtede blokke eller brudstykker af det bortrevne bergskikt; disse svævende masser ængstede mig ikke lidet, da jeg, for at undersøge bergarten, steg ind i en af de dybeste kanaler, i hvis bund kanten af et afbrudt lag stak frem og gjorde det muligt at- erholde fodfæste. Den heftige sjøgang i havet forplantede sig herind kun i lange mellemrum; det rolige, sorte vand i kanalen grebes da hver gang ligesom af en usynlig kraft, en lang bølge slyngede sig ind til den inderste vinkel, raslede i klapperstenene og var forsvunden, hvorpaa stil- heden efter en liden pause igjen afbrødes af en lignende be- vægelse.» Den mod det aabne hav vendende strandbred mangler helt skog. Lavtvoksne buske findes hist og her, eller der gjemmer sig i krogene en eller anden birk eller rogn, mangen gang kry- bende langs jorden eller klippevæggen, idet den søger beskyttelse mod polarstormenes voldsomhed. Paa disse skogbare strande er vegetationen ikke aldeles fattig og ussel. Endog ved Nordkap i Hornviken kan man først vandre over et høit græstæppe, broget udstyret med rødblomstrede geranier, epilobier og melandrier, blaa forglemmigeier, ranunkler samt en
