79O FINMARKENS AMT. har klaget over mislighed. Unegtelig er ogsaa russerne mere driftige i fiskeriets tid end I4Hnmarkens egne beboere; ældre handels misbrug og kreditvæsen har bidraget meget hertil, dels ved at give forstrækning i utide, dels ved at paabyrde almuen varer, som neppe burde vorde indført; nu lader deres smag for unødvendige varer sig ikke let forandre. Finmarkens beboere trænger til megen forraad af brændsel og kvægføde til den lange og haarde vintertid. Besværlighed for at faa dette, og veiens længde tiltager aarlig og medta-ger nu langt mere tid og om- kostning end forhen. De russiske fiskere, som bor i landsbyer og fiskerleier omkring det hvide hav, maa kunne anskaffe dette ulige lettere og med mindre tidsspilde. Da de kan opofre hele sommeren fra april til september til fiskeriet, er maaske ogsaa derved deres vinding blevet større. Om fiskeriet ved Vardø skriver Rathke, at almuen forener sig 3–4 sammen i en baad, farer ud om morgenen, lægger sig tæt under øen og kommer ofte efter 10–12 timer hjem med baaden fuld af torsk, som renses og behandles ikke sjelden efter russisk maade. Russerne skal nemlig have tilbyttet sig 3–4 vog raafisk for en vog rugmel. De1me slags handel har uden tvil allerede i oktroiernes tid bidraget til de fulde ladninger, som russerne hjembragte fra Finmarken, medens vor egen handel klagede over mangel. Almuen elsker denne handel og viser be- synderlig lyst og drift til fiskeriet, saalænge de kan sælge til russerne. Professor Rathke omtaler, at han paa sin reise fra Kola til Kandalaks (der ligger i en afstand af et Snes mile fra ishavskysten) i midten af april traf store skarer fiskere paa veien til kysten, samt at 3000 skulde efter lensmandens opgave have passeret i lobet af 2 dage. En stor del af disse har imidlertid havt den murmanske kyst til maal. I en rapport fra cheferne for et par mindre krigsfarteier, som blev sendt til Finmarken i 1816 og 1817 i anledning af klager over russerne, meldes, at 15 stuer og 22 boder, som eie- des af russere i Kiberg, Baasfjord og Gamvik, blev bortsolgte, og at lignende paa enkelte andre steder blev nedrevne. I 182l fremsatte sognepræst til Vadsø, Næsseby og Varde P. W. Deinboll et forslag til lov om de paa Finmarkens kyster fiskende russere. Han anfører-, at en stor del russere søgte Fin- markens kyster for at drive havfiske, og at de derunder afsted- kom uordener og hindrede indvaanernes fiske, idet de ofte, tæt under land, med deres vidtstrakte liner omspændte de vigtigste fiskebanker. En kommission, nedsat l4de Oktober 1825 og 21de februar l826, udtaler, at russernes fiskeri ved Finmarkens kyster, naar
