HANDEL OG SKIBSFART. 789 ’ Paa Kjelvik thing oplystes, at der havde været 8 baade paa fiskeri. Paa thinget i Kjøllefjord oplystes, at der paa fiskeværene havde været 10 russebaade paa fiskeri. “ Russerne havde i Gamvik 3 stuer, i Stenvaag 2 og i Tom- mervik 1 stue. Paa thinget for Tanen oplystes det, at der havde været 4 russebaade paa flskeri, og russerne havde 3 stuer i Berlevaag. Trods forbudet synes russerne at have fortsat sit fiskeri og sin handeI,‘men med færre folk; i 1786 var der 75O russere og i 1789 kun 236. Russernes flske for Finmarken blev fra norsk side tolereret, og forordningen af 5te september l787 om den finmarkske handels frigivelse har vistnok bidraget hertil. Forordningen til- lod russerne at handle saavel paa de finmarkske kjøbstæder som kræmmerleierne; under frihandelen fandt man ikke russernes fiske i Finmarken skadeligt, særlig hvis nordmændene flk tilladelse til at fiske paa de russiske kysten Ved forordning af 29de august l778 og resolution af 20de februar l792 fik russerne endog tiendefrihe(l af sin fangst. Rathke skriver, at russernes fiskerier i Finmarken omtales med saamegen ros, at adskillige har troet, at de forstod fiskeriet bedre end landets egne indbyggere. Ved at sammenligne deres baade, redskaber og fiskemaade med nordmændenes, bortfalder dette. Deres baade ligner de saakaldte fembøringer og er al- mindelig over 2 kommereelæster drægtige, sammenbundne med hampesnøre og tættede med mose; de seiler godt fra vinden, men vanskelig i sidevind; redskaberne er line af almindelig indretning, kun noget større; de har tillige almindelig en liden not til at drage smaasei til agn i de fjorde, denne flndes. De seiler almindelig fra russisk Lapp1and i marts maaned og enten med- bringer tømmer eller et fiskerhus, eller og, haves dette allerede opbygget, søger de derhen ligesom vore fiskere til sine rorboder. Deres husholdning har nogle fortrin; de er almindelig vel for- synede med rugmel og har en slags bagerovn, hvori de idelig bager sig friskt og godt rugbrød. Af 1nel og vand, som hen- sættes i stenkar i ovnen for at blive syrlig, laves et slags drik, kaldet kvas, som bidrager ligesom den saakaldte syre eller melke- valle hos den ordentlig-e og velhavende norske fisker til sundhed og forebygger tildels skjørbug. Idelig badning er religionens bud. Paa hver baad er en opsynsmand; tobak bruges ikke; men brændevinet foraarsager misbrug, hvor det kan haves, nemlig blandt dem, der medbringer varer, hvorfor dette kan indhandles. Deres forraad af kornvarer, lærred, va(lmel og andre Smaating er maaske det eneste store fortrin, hvorved deres fiskere er komne rigtlastede tilbage fra Finmarkens kyster, medens vor egen handel
