HANDEL OG SKIBSFART. 791 det drives med de rette indskrænkninger, neppe kan ansees for skadeligt uden derved, at nordmændenes fiskevarer blev mindre begjærlig søgte af de handlende russere, end tilfældet vilde være, hvis russerne selv ikke fiskede i Finmarken. Loven af 13de september 183O § 40 bestemmer om russer- nes fiskeri i Finmarken: Ønsker russerne, i anledning af det fiskeri, som de kan drive i en mils afstand fra kysterne, at have tilhold iland, maa det blot ske paa Kiberg, Havningberg og Baasfjorden i Vardø sogn, samt Berlevaag, Gamvik og Steinsvik i Tanen sogn, og under følgende nærmere bestemmelser: a) Endog nærmere end fornævnte mil maa det indtil videre være dem tilladt at forskaffe sig agn med haandsnøre, not- kast og drivgarn, saa og at grave mark i fjæren, dog alt kun forsaavidt det uden fortrængsel for indvaanerne kan ske, og under mulkt af 2 specier, naar de herimod for- ser sig. b) Det skal fremdeles være dem forment at opføre huse eller hytter paa kysten, under straf af at have dem forbrudt, hvorimod de med indvaanerne have at forene sig om hus- rum og om grund til fiskehjelde, samt om betalingen derfor. c) De maa, under mulkt af 2 specier, ei udkaste fiske-indvolde og hoveder saa nær landet, at de i ebben falder tør. d) De er forpligtede til at svare den rekognition eller afgift, som nu er eller nærmere ved lov maatte blive bestemt. e) Saavel ved ankomsten som ved tilbagereisen har de, under mulkt af 2 specier, at melde sig ved Vardø toldsted og hos lensmanden i Vardø thinglag. Det er forudsætningen i loven af 13de september 1830 § 4O, at de russiske fiskere holder sig med sit egentlige fiske i en mils afstand fra kysten. De har imidlertid ofte sat sine red- skaber og øvet sin bedrift indenfor milegrændsen.“ Russiske fiskere har ikke før i 1888 søgt andre tilholdssteder i Norge end de 6 vær, som § 40 i loven af 183O giver dem adgang til. I juni maaned 1888 kom der til Vardø, hvor de russiske fiskere ikke er berettigede til at have tilhold, flere og flere russiske fiskerbaade, der kjøbte agn og solgte fisk paa havnen og begyndte at drive sit fiske derfra. Der laa paa havnen indtil 70 russesnekker med ca. 3OO mand. De syntes at have faaet den opfatning, at man ikke kunde fjerne dem, naar de kun holdt sig med sine fiskeredskaber i sine baade og sløiede fisken fra disse. I 1889 kom til Vardø endnu flere russiske snekker, der drev fiske, og de norske fiskere førte klagemaal. Russesnek- keme havde ikke ordentlige fortøiningsredskaber og holdt sig heller ikke havnereglementet efterretteligt. I 189O indfandt der
