BELIGGENHED, INDDELING OG GRÆNDSER. 67 tilhørt rigsforstanderen Erling Vidknnssøn, og som skriver sig fra tiden omkring 1325; i oversættelse heder det: «Disse er endemærkerne mellem Norges konges rige og russe- kongens efter det, som gamle mænd har sagt, og gamle bumænd og finner end idag siger: Russer eier at tage skat ved sjøen til Lyngstuen, men paa fjeldet til Mæleaa, og ligger den ret op fra Lyngstuen og øst mod Kjølen. Men kongen af Norge tager skat øst til Trjanemi (Trines, det nuværende Ponoi) og ind efter Gandvik (ɔ: Hvidehavet) til Veleagi (ɔ: som før nævnt Vie1ijoki, bielv til Umba, som falder i Hvidehavet nogle mil østenfor Kandalaks) overalt, hvor halvkareler eller halvfinner er, som har havt finsk moder. Der tages heller ikke mere paa de høieste endemerker end 5 graaskind af hver bue, og da efter gammel sædvane, naar de efter gammel sædvane vil yde» (Norges gl. love III, 152 f.). De grændsepnnkter, som nævnes i denne traktat, er sikre undtagen for Mæleaaens vedkommende; den er fortolket som Maalselven, men det passer hverken sproglig eller geografisk. Vistnok er Mæleaa at forstaa om en elv i Lyngen, enten Skibotn- elven eller Lyngse1ven ogsaa kaldet Storfjordelven. I russiske dokumenter nævnes en bæk Ifgei,. og Lyngen kalder finnerne Ivggo, –og russiske efterretninger siger, at Lyngenfjorden var grændsen (kfr. Tromsø amts besl(rivelse, bind I, pag. 17–-18). T1janemi (Trianemi), finsk Terniemi, kaldtes i det 16de aarhundrede Trines af nordmænd og svensker og svarer til den nuværende by Ponoi, som ligger østligst paa Kolahalvøen. Ti-ines er halvt oversættelse af det kare1iske Trianæmi, d. e. det Terske nes (kvænsk Turja niemi, finsk Taæýe 2(jarg, russisk Terskoi nos); dette betegner egentlig finnebyen Ponoi østligst paa Kolahalvøen (Ter, Tm:ja), men blev senere baade af nordmænd og svensker udstrakt til hele Kolahalvøen ligesom det norske navn «Nordfjeldet» (fra Neiden til Ponoi). De ovenfor angivne enemærker fra omkring 1325 er en oplysning om grændseskjellet af et thingsMdne; det er «gamle bumænd og finner», som oplyser om de bestaaende j“orhold, men det er ikke nogen traktat. Thingsvidnet oplyser om grændserne i Finmarken, siden ordnede forhold kom istand mellem russer og nordmænd, nemlig traktaten i l251. Distriktet fra Lyngstuen (d. e. Tromsø sogns østgrændse’) til Veleagi var j“ællesdistr‘ikt, hvor baade russer (kareler i Novgorods tjeneste) og nord- mænd tog skat af finner. Til finner regnes ogsaa halvkareler eller halvfinner (d. e. som har finsk moder). Karelerne er skatte- krævere, som paa sine skattefæ1–der ofte fik børn med finske mødre, men disse børn vedblev at være finner. Thingsvidnet oplyser om den norske konges skatter-et,
