66 FINMAR1(ENS AMTe grændsen for nordmændenes skatteret har ligget her i Kandalaks- bugten nær Umbas udløb. Det nuværende Finmarken og størsteparten af lapmarkerne og den nu Rusland tilbørende, i det hvide hav udstikkende halvø, som kan kaldes Kolahalvøen, udgjør efter dette sagaernes Fin- marken. Over alt dette Finmarken tilegnede Norge sig suveræ- uit-eten. Ogsaa de i de nuværende svenske lapmarker omstreifende finner betalte skat til nordmændene. Thorolv Kveldnlvsøn kræ- vede saaledes skat for Harald Haarfagre, idet han drog tilfjelds sandsynligvis gjennem det skar. hvorigjennem Vapsteelven strøm- mer vestover til Farakvatn i Vefsen. Han sluttede forbund med kvænernes konge mod karelerne, saa baade kvæner og kareler synes paa denne tid at ville skatlægge finnerne. Endnu i det 14de aarhundrede naaede den norske kongen skattekrævere langs det hvide hav til elven Veleagi eller Vie- lijoki. Ved det hvide hav grændsede finnerne til kareler og iNord- finland til kvæner, og ogsaa disse folk vilde beskatte finnerne. Da karelerne kom under russisk herredømme og kvænerne under svensk, saa fik nordmændene at gjøre med disse to natio- ner, og det blev dem i længden vanskeligt at opretholde sin magt i disse vidtløftige landstrækninger. ’ Om Norges grændse mod Rusland nævnes inteti sagaerne før i midten af det l3de aarhundrede, og i virkeligheden grænd- sede Rusland og Norge ikke til hinanden før den tid. Hele den landstrækning, som laa hinsides det høidedrag (Volok), der be- grændsede Novgoroddistriktet, kaldte russerne Savolotschie (af sa, hinsides, og Volok), og dette Savolotschie synes russerne at have regnet for et skatteland, ligesom Norge regnede Finmar- ken for et saadant, uden at de udøvede noget direkte herre- dømme. – Allerede i l264 har Novgorod gjort fordring paa den nævnte ha1vø, Kolahalvøen. Blandt volosherne eller provinserne, der tilhører Novgorod, opregnes nemlig i 1264 Ter eller Tre, hvilket er det af Ottar omtalte terfiunernes land eller den i det hvide hav udstikkende halvø. Karelerne var her russernes skattekrævere, og allerede 1250 høres der om stadige stridigheder mellem de karelske skatte- opkrævere og kong Haakon Haakonssøns sysselmænd. I en freds- slutning mellem kong Haakon og Rusland i 125l omtales ikke grændserne mellem Norge og Rusland, eller rettere traktatens ord- lyd kjendes ikke mere. Det er imidlertid høist sandsynligt, at grændserne praktisk har været saaledes som angivet i en norsk lovbog, der vistnok har
