BELIGGENHED, lNDDELING OG GR1ENDSER. 65 de tilstødende egne faar-man dog i Historia Nor-vegiæ, som ikke er yngre end det 13de aarhundrede. Her inddeles Norge først i tre saakaldte «Zoner»: Kystegnene (maritima), Oplandene ( medi- fem-anea guæ et montana) og Finmarken (silvestris guæ F‘inmZs inha- bitatu-r sed non aratur). Siden inddeles kyst-Zonen i fire cpatriæ» eller hovedlandskaber: Viken øster (Sinus orienfalis) til Rygjar- bit, (3ulatingslagen (Gulacia) til øen Miden, Throndhjem ( Tron- demia) og Haalogaland (Halogia), hvis indbyggere bor meget sam- men med finnerne og har samhandel med dem, og som slutter Norge mod nord ved det sted, der kaldes Vegestav, der danner grændsen mod Bjarmeland. Om finnerne heder det straks efter, at de bebor den uhyre ørken, der grændser til Norge og adskiller den vidt og bredt fra andre hedenske fo1k; det siges om fin- nerne, at der hos dem findes mange ekorn og hermeliner, af hvis skind de betaler Norges konger, hvilke de og er underkastede, stor skat hvert aar. Endelig, hvor beretningen om flnnerne op- hører, heder det: «nu, da Norges grændser er gjennemgaaede og betegnede, vil vi gaa over til de skattepligtige øer». Her fremtræder Finmarken dels som et landskab, der kun «grændser til=ɔ Norge, dels som en virkelig del af Norges rige og under alle Omstændigheder som skatskyldigt under Norge. Men Fin- markens kyster var, paa den tid da dette skreves, maaske alle- rede besatte af norske kolonister, men regnes mærkelig nok til Haalogaland, der udtrykkelig siges at strække sig lige til Vege- stav. Ved Finmarken i egentlig forstand har forfatteren altsaa kun tænkt sig de indre skogegne. Men hvad enten vi med ham gjør denne skje1nen mellem Finmarkens kyster og indre dele, eller vi regner kysterne med til Finmarken, bliver grændse- angive1sen for Norge den samme,‘nemlig Vegestav, som her ud- trykkelig siges at adskille Norge fra Bjarmela.nd. Vegistafr skrives i nogle haandskrifter Ægestajr. Læsemaaden x33gisstafr ansees af nogle for den rette og betyder efter S. Bugge grændsepælen mod havet, af ægir, hav, og staj’r, grændsepæ1, støtte Vegisfaj’r eller jEgisstafr omtales stadig som Norges yderste grændsepunkt mod-nordøst i ældre skrifter, lige ned i det 15de aarhundrede Efter Historia Nor-vegiæ antages, som netop berørt, at Vegistafr skiller Norge fra Bjarmeland, og at den laa eller antoges at have været beliggende 72 uger sjøs (sjømile) fra Vardøhus eller Ve saa langt østenfor dette, som Vaagan laa vesten- for. Dette hentyder paa et sted nær Umba paa Kandalakskysten. I en senere omtalt optegnelse fra det 14de aarhundrede angives grændsen at gaa til elven Veleagi, nu Vielijoki, der er en bielv til Umba, der falder i det hvide hav nogle mil øst for Kandalaks. Vegistafr og Veleagi falder praktisk talt sammen, og 5 – Finmarkens amt.
