68 FINMAR1(ENS AMT. men af russiske dokumenter sees, at russernes skatteret var akkurat den samme, den naaede til Lyngen. Da Finmarken begyndte at befolkes af nordmænd (i 14de og 15de aarh.) og Kolahalvøen m. m. af russer (i l6de aarh.), hævdede begge folk for sig terri- torialreV, men anerkjendte den anden fyrstes skatteret over fin- nerne (kareler har aldrig boet fast i noget af disse distrikter). Svenskerne forsøgte sig ogsaa paa Kolahalvøen, men blev med held afviste af russerne. Det bliver en kyststrækning.paa over 20O geografiske mils længde, hvor nordmændene og russerne kunde beskatte finner og halvfinner. . At nordmændene besøgte disse egne blot tilsjøs, er neppe rigtigt; thi opregningen af skattedistrikterne i Norske rigsregi- stranter (III, pag: 539–41) viser, at de har opkrævet skat ogsaa i afstand fra kysterne. De ovenfor meddelte oplysninger om enemærkerne er op- satte saaledes, at alle de af befolkningen, der var finner, eller hvis moder var fin, skulde være skatpligtige til Norge, medens derimod de, der var af ublandet karelsk herkomst, skulde være skatpligtige til Rusland uden hensyn til, hvor de- boe(le, naar finnerne ikke boede bortenfor Veleagi (Vielijoki) og karelerne ikke bortenfor Lyngstuen. Men kareler har ikke boet fast her, som netop berørt. Det, som saaledes udskiftedes, var vistnok finnebefolkningen, men om landet eller nogen deling af dette har der ikke været ta1e. Ved de her angivne bestemmelser fritoges vistnok Tromsø sogn og den nye koloni af bjarmer fra besøg af russiske skattekrævere, og det er forstaaet saaledes, at af de i grændseegnene hjemme- hørende personer skulde alle finner ansees som norske, alle kareler som russiske undersaatter; men der indrømmes ialfald den russiske regjering rettigheder inden Norges oprindelige grændser, der med tiden kunde fortolkes og virkelig blev fortolket som en fuld- kommen territorialret, uden at Norges regjering fik lignende fri- heder inden det russiske gebet; altsaa fik sagen herved et udseende, som om hele den antydede store landstrækning mellem Lyngstuen, Trjanemi og Vælijoki var et fællesdistrikt, hvis jord- bund lige meget tilhørte begge magter, og som, hvis det engang formelig skulde deles, da maatte blive at dele efter midten af begge disse yderpunkter, hvilket nu paa det nærmeste er indtruffet. Hertil kom og, at bestemmelserne selv netop var skikkede til at fremkalde nye forviklinger, hvilke heller ikke udeblev. “ Ifølge det gamle grændseskjel fra ca. 1325 var finnerne fra Lyngenfjord i vest til Trjanemi i øst og Veleagi (finsk Vielijoki) i sydøst skatskyldige til nordmændenes konge som til russerne. Finnebyerne i Kemi lapmark skattede fra gammel tid til svensker
