Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/788

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

“ HAN1)E1. os SmBsFAH–r. 775 (lelige handelslovgivning, særlig i loven af 1842 §§ l4–l6, dels udøves den ogsaa med hjemmel af handelsbrev. Adskillig ulovlig handel følger gjerne med, saa der af og til falder mulkter. Kassehandelen foregaar under loddefisket, fra sidst i marts til ud i juni. Kassehandlerne kommer helst omkring 15de april, ofte fra Lofoten, hvor de har været under lofotflsket; de handler især med manufakturvarer og jernvarer samt med færdigsyede k1æder, støvler og sko. De sælger mest til fremmede fiskere mod kontant, ikke som tuskhandel. I byerne maa kassehandlerne som oftest løse handels- bevilgning, i fiskeværene handler de uden saadan. Kassehandelen er tiltaget i senere tid. Handel fra baad foregaar nu mest fra dæksfartøier, og der sælges især kolonial- og melvarer og mest til den fastboende be- folkning Undertiden kommer baade med fuld butik ombord, oftest hjemmehørende i Senjen og Salten. Baadhandelen er mest tuskhandel, idet der tages i bytte tøi-fisk, lever og delvis tran, der sendes med dampskib til byerne. Baadhandlernes hoved- øiemed er dog ikke at opkjøbe disse fiskevarer, men at sælge de medbragte varer. De løser ikke handelsbrev, idet der ikke skjelnes skarpt mel- lem denne handel og den senere omtalte tilladte landhandel fra fiskekjøbende fartøi. – Skræppehandlernes antal er ikke i tiltagende i Finmarken og deres Omsætning er der liden. Urjøderne kommer til Finmarken efter lofotfisket og reiser igjen, naar fiskerne reiser. Fiskerne kjøber ofte, naar fisket slaar til, ure, saa omsætningen er ofte ret betydelig. Salget drives over- veiende af jøder, der undlader at løse handelsbevil1ing. De mulk- teres sjelden. Landhandel fra –flskek;jøbende fartøier foregaar med hjemmel af lov af 26de mai 1866 § 10. Denne handel, der væsentlig drives af fartøier fra Indherred og Trondhjem, tildels ogsaa fra Kristian- sund, kon](urrerer med væreierne. Fartøierne, hvis hoved- øiemed er at opkjøbe og tiltuske sig fisk, medfører alle slags salgsvarer fra hjemstedets kjøbmænd, hvorved der spares udgifter ved at reise penge til fiskevaremes indkjøb. R–ussernes handel og russernes og kvænerneS fiskeri i Fî1ll11fi1’k0Il. Russere fra kysterne af det hvide hav søger til Finmarken for at handle eller bytte, helst mel mod fisk, og rus- siske undersaatter, dels russere, dels kvæner, søger til Finmarken for at fiske. Russernes handel og russernes fiskeri er vistnok begyndt