774 FINMARKENS AMT. A1ten kom did for at indkræve skatterne, og præsten fra Kouto- keino kom did for at døbe børn, meddele sakramentet og brudevie folk. Det kunde hænde, at de ikke mere end en gang om aaret havde anledning til at søge kirke eller træffe præst. Ogsaa flere han- delsmænd eller, som de dengang kaldtes, «borgere» kom did, dels fra Finmarkskysten, dels fra Finland, dels fra Sverige, især fra Tomeå. En mængde fjeldfinner af begge kjøn rundt omkring fra samlede sig da ogsaa der for at kjøbe og sælge, for at træffe slægt og venner, for at fri og blive friet til, for at forlove sig og blive ægteviede. Det var en meget trav1 tid for alle, disse 14 dage, da markedet stod paa Et marked i Bugøfford i Sydvaranger holdtes i begyndelsen af februar endnu i 187O. , Et marked paa Kirkenes i Sydvaranger blev midlertidig oprettet ved kgl. res. af 27de Oktober l858 og 28de marts 1863, men da det ingen søgning fik, blev det hævet ved kgl. res. af 18de februar l871. Desuden søgte nordmænd fra Finmarken til fremmede mar- keder. Somme)y’eldt beretter, at de finmarkske kjøbmænd lader i november og december maaneder bringe frossen torsk, kveite og uer til markedet ved Kingis jernværk i Torneå Lappmark og sælger der med fordel. Om Kegor marked, paa Fiskerhalvøen øst for Vaidaguba, beretter en engelsk reisende, lVilliam Burrough, at 29de juni, Peters dag, 1557 var der marked i Kegor, hvor russere og kareler, norske og russiske finner, saavelsom nordmænd mødte frem, ligesaa kommandanten paa Vardøhus og den russiske befalingsmand. Finnerne kjøbte af hollænderne sølvfade og skeer, forgyldte ringe og mange andre ting. Hollænderne bragte hid meget stærkt øl. Landj“arehandel. Der foregaar i Finmarken adskillig flythandel. landfarehandel eller midlertidig handel, under de store fiskerier. Der er paa fiskeværene en betydelig befolkning, som under godt fiske har kjøbelyst og kjøbeevne, og reisende handelsmænd kan da faa en afsætning, saa at deres reiser giver overskud. I Finmarken er denne handel dels en kassehandel, der har sit navn af de store kasser eller kister, hvori varerne føres, oftest med dampskib. Udsalget kan foregaa under telt eller under skur eller i leiede boder og nøSt. Handel fra baad foregaar næsten kun 1mder fiskerierne. g Saa drives der handel af skræppekarer og urjøder. g Videre foregaar der landhandel fra fiskekjøbende fartøier, og endelig er det den russiske handel i ma-kketiden, som særskilt er omtalt senere. Disse arter af handel er tildels hjemlet i særegne for de nordlige landsdele gjældende lovbestemmelser, dels i den almin-
