HANnE1. OG SK1BSFART. 773 helligtrekongers dag. Farvet klæde, vadmel, hamp og lærred omtuskedes med tør sei, hyse m. v. Markedspladsen var først ved Kongsgammen, Vi mil op fra sjøen mellem Vesterbotn og Østerbotn. Ved thinget sammesteds 2den november 1691 blev det almuen foreholdt, at de ingen handel eller kjøbmandskab maa drive med de svenske og russiske, før gjennem finnelens- manden deres ankomst er meldt til Vadsø for hans velb. amt- manden selv, som derefter i henhold til h. maj. allernaadigste brev saadant bevilger og tillader. ff I aaret 1747 klagede amtmand Kields-en over, at markedet næsten udelukkende blev besøgt af svenske handlende fra Torneå, der væsentlig medbragte brændevin. «Noget med sirup sødgjort sælger de under navn af aqvavit, potten til 2 a 3 skill. dansk, hvilket endel af Vadsø almue gjerne betaler, skulde de med deres familie end siden af h11nger krepere.» Med saadant bræn- devin fylder de de taabelige finner vel drukne, og naar det er skeet, bedrager de dem baade med falske varer og med falsk vegt. Markedet blev ophævet ved reskript af l6de mai 176O. Det optoges igjen i 183l og vedvarede, indtil det som nævnt ved kgl. res. af-7de marts 1899 ophævedes fra udga11gen af dette aar. Markedet havde da overlevet sig selv. I Porsange)1fjord afholdtes der i gamle dage et finnemarked, maaske paa Kistrand, der i ældre tider skreves Kjøbstranden. Svenske borgere mødte op for at handle. Paa Kjelvik thing 3dje juli l705 oplystes, at kvæner altid fra- gammel tid af en gang aarlig om vinteren søgte ned til Pors- anger med kjøbskab. Der havde det aar om vinteren været 5 borgere, alle fra Torneå. Det var finnerne forbudt at handle med dem, men de gjorde det dog af mangel paa klæder, vadmel og koskind til komagsaaler. Selv solgte de renskind. Senere i krigens tids vovede de svenske kjøbmænd sig ikke ne(l, men paa thingene i ]7l4 blev det oplyst, at finner fra Sne- fjorden saavelsom porsangerfinnerne havde kjørt op tilfjelds, og der mod det kongelige forbud handlet med dem og kjøbt økser, svovl, naale, gryder og fornemmelig salt, som de ikke kunde faa paa handelen. Det blev dem strengeIig forbudt, saa længe krigen varede, ikke blot at handle, men endog at have det mindste samkvem med de svenske kjøbmænd Dette marked har ligesaalidt som et, der engangi tiden Synes at være afholdt i bunden af Laksejjord, været af synderlig betydning Naar de blev ophævet, kjender man heller ikke, det har ialfald været for hundrede aar siden eller mere. I gamle dage blev der, efter professor Friis-, hvert aar om vinteren holdt thing og stort marked i Kara9jok. Fogden fra
