I–IANDEI. OG SKIBSFART. 767 yderst trykkende baade for de handlende selv og for fiskerne. De sidste maatte til livets ophold om vinteren faa tilbage den tørlisk, som var solgt om sommeren forud; ei alene baade og fiskeredskaber, men endog de nødvendigste klæder fattedes; i Vadsø skyldte hver almuesmand i gjennemsnit 4 til 60O vog til bande-len, og kreaturerne var tildels fortærede. Handelsdirektionen blev opmærksom paa denne tilstand der- ved, at de til Finmarken indførte varer beløb sig til den 3 a 4– dobbelte værdi mod returladningerne. For at opmuntre handelen og fiskerierne forhøiedes priserne paa tran og fisk over den i taksten bestemte; kompaniet havde imidlertid aar for aar kun tab, der omsider beløb sig til 67 595 rdlr. I l773 overtog kongen igjen handelen efter at have indløst kompaniets aktier med 3O0 rdlr. pr. aktie. 2Ode august l778 udkom efter forslag af en anordnet kom- 1nission en foror(lning med en vidtløftig fortegnelse over alle de varer, som paa ethvert handelssted skulde findes, med fastsat takst saavel paa disse som paa bøndernes varer. Ved en resolu- tion af 5te mai 1783 forordnedes: At der i Finmarken skulde anlægges en ordentlig handel med russerne i Arkangel, hvorved det for Finmarken fornødne korn, mel, l1amp, seildug skulde tilhandles for penge eller kolo- nialvarer. At store baade eller smaa fartøier skulde anskaffes til hav- liskeriets bedre drift, og at hvalfangsten under SpitZbergen skulde forsøges. At landbruget skulde befordres ved den begyndte jordind- delings ivrige fortsættelse. At der med det svenske Lappmarken skulde“ etableres en ordentlig handel med fisk imod jemvarer. At forskjellige haandværkere skulde opmuntres til at ned- sætte sig i Finmarken, forat derved grunden kunde lægges til 2 fisker- eller handelsbyer, en i Vest- og en i Østfinmarken. I l784 blev to handelsinspektører sendt til Finmarken, hvor- ved dog ikke synderligt udrettedes. Da alle disse foranstaltnin- ger til at ophjælpe Finmarken intet hjalp, saa blev der 27de april l785 beordret en kommission paa 5 mand til at overveie og gjøre forslag om, hvordan den finmarkske handel til største nytte for Staten i almindelighed og for Finmarken og dens ind- byggere i Særdeleshed for fremtiden kunde indrettes og drives. Resultatet a-f disse undersøgelser blev omsider forordningen af 5te september 1787, hvorved handelen paa Finmarken blev given aldeles fri fra 1ste juni 1789, «da man havde bef1mdet, at den paa Finmarken oktroierede handel ikke havde medført den
