V66 I–’INMARI(ENS AMT. for alle Bergens og Trondhjems borgere, der skulde handle med finmarkingen uden at være bundne til nogen takst som tidligere. Det var bergensernes mening, at de nok gjerne vilde beholde finmarkshandelen, til trods for, at den skulde være saa lidet indbringende, som de gav den ud for at være. I l7l5 frem- satte de tilbud om at overtage handelen paany mod at erholde udstrakte privilegier, og paa det vilkaar, at amtmanden, der i embede medfør skulde varetage distriktets indbyggeres tarv, flyt- tede fra landet; men regjeringen fastholdt dog sin bestemmelse. Handelen paa Finmarken blev saavidt givet fri, at det var tilladt enhver borger i Bergen og Trondhjem at handle her uden at være bunden til den takst, som var sat paa varerne. Fin- marken begyndte igjen at komme til kræfter. Men dette blev ikke af lang varighed. I de 14 aar, denne ordning blev staaende ved magt. viste frihandelens nytte for Finmarken sig i alle henseender, og mange nordmænd begyndte frivillig at bosætte sig her, hvor de under de raadende vilkaar kunde faa det bedre end paa mange andre steder i landet. Denne lykkelige periode varede til l729, da handelen blev overdraget tre kjøbenhavnske kjøbmænd Jakob Severin, Oluf Blach og Rasmus Sternberg, der drev den som et monopol i en 12 aars tid. Betingelserne var idet væsentlige som ved oktroi af 1702, men ved en plakat i l733 blev taksten paa rundfisk nedsat fra 48 Skilling til 32 Skilling pr. vog. hvad der foraarsagede betydelige tab. Dette kon1pani af 1729 skal efter egne opgaver have tabt meget paa handelen i disse ]2 aar. Dette synes a-t have vundet tiltro, siden ingen meldte sig til at overtage handelen, da den paany opbødes paa 6 a 12 aar. Kongen drev da handelen for egen regning fra l74l til l7–hi med et tab af 22 679 rdlr. Fra 2den marts l746 overtoges han- delen af det islandske kompani paa 25 aar, og i det hele efter samme betingelser som i oktroien af l702 og ]729. Det antages, at kompaniet vandt ved denne handel; de 7 aar fra 1748–54 ud- mærkede sig ved rige fiskerier især i Østfinmarken; men fiskerne sank dog dybere i gjæld, og kompaniet frasagde sig handelen for oktroiens udløb, nemlig i aaret l758. For at øge tilstrømning af fo1k, blev Finmarken som andet- ste(ls omtalt gjort til forbryderkoloni. Handelen førtes atter for kongelig regning fra l759–64. Det almindelige handelskompani fik saa paa ansøgning overdraget handelen ved oktroi af 25de august 1763 paa 2O aar mod en aarlig afgift af 7 OOO rdlr. for handelen paa Finmarken og Island tilsammen. Daar1ige fiskerier og slet økonomi gjorde tilstanden i denne tid
