768 FINMARKENS AMT. tilsigtede nytte, men tvertimod, foruden betydelige tab for han- delen selv, især været til skade for indbyggerne». Denne forordning, hvorved ogsaa Senjen og Tromsø fogderi indlemmedes under Finmarkens amt, bestemte oprettelsen af 3 kjøbstæder i amtet; den indeholder adskillige ved plakat af l3de februar l789 og anordning af l7de juli l789 nærmere fastsatte begunstigelser eller specielle bestemmelser for disse kjøbstæder og for den finmarkske handel i almindelighed. Det blev tilladt de handlende paa kræmmerleierne udenfor kjøbstæderne at drive handel ikke alene med landets almue. men ogsaa med russerne og de svenske fra Vesterbotn, samt at drive jægtebrug for at handle med kjøbstæderne. hvorimod al handel med udlandet var kjøbstæderne alene forbeholdt Toldfrihed – for det første i 20 aar – tilstedes de to lin- markske l(jøbstæder I–lammerfest og Vardø paa indførsels- og udførselsvarer, forsaavidt de første i landet forbi-uges, og de sidste er landets egne produkter. Denne frihed nød Finmarken indtil lste juli l83l, da den ved lov af l3de september 183O blev indskrænket til nødvendighedsartikler, hvad de udenrigske varer angaar, hvorimod finmarkske produkter, som udføres, fremdeles blev toldfrie. En afgift af 4 skilling blev overensstemmende med resolu- tion af 5te august 1773 erlagt af hver pot brændevin. der til Finmarken indføres og der forbruges. Afgiften skulde anvendes til almennyttige indretninger. Kjøbstadborger11e som handelsmændene i kræmmerleierne blev fritaget i 2O aar for konsumtions-, folke- og familieskatr samt andre personlige afgifter. Den ved plakat af l3de Oktober l784 udlovede “præmie af 15 rdlr. pr. kommereelæst for hvert skib indtil 13O læster, som udrustes til hvalfangst eller til kobbe- og hvalrosfangst under SpitZbergen, Jan Mayen, Beeren Eiland og Hoopen-Eiland, saavel- som under landets egne kyster, blev forlænget for 10 aar. De handlende skulde stedse være saaledes forsynede med nødvendighedsvarer, at almuen ikke skulde lide mangel, og til den ende skulde to gange aarlig til amtmanden indsendes speci- fikation over deres varebeholdning. Denne forpligtelse blev gjen- taget og nærmere bestemt ved lov af 13de september 1830. I lO aar blev det tilladt alle fartøier a-t gaa fra indenrigsk sted til hvilkensomhelst havn i Finmarken og omvendt uden at anløbe nogen af kjøbst-æderne, hvilken frihed senere blev hævet. ligesom den ogsaa nu efter § l3 i lov af 13de september l8330 ikke maa finde Sted. – l)et blev tilladt alle indenrigske fa1rtøier at anløbe flere steder i Finmarken og paa ethvert i 4 uger at handle direkte med indbyggerne
