HANDEL OG SKIBSFART. 7ö3 balancere; bonden fik da ikke noget tilgode, men blev stedse skyldmand til udrederen, og da kunde han ikke handle med 11OgGl1 anden. Ved de nye forordninger blev prisen paa varer, der betaltes kontant, sat lavere end for varer, der toges paa kre(lit, saa at en tønde rugmel, der betaltes kontant, skulde koste 4 voger og l pund, men 1 tønde rug paa borg skulde koste 5 voger. Ved denne bestemmelse forsøgte ma-n at vænne folk til a-t betale kontant. – Folk skulde faa handelsbøger, saa de kunde faa vide, hvad de fik, hvorved man undgik de ældre bedragerier. Fisken skulde ikke længer af kjøbman(len vilkaarlig kunne vrages, og al skat og leding og al skyld ældre end l676 blev efter- givet. Men de fordele, som Finmarken fik, eksisterede kun paa papiret, medens der i bergensernes handelsvælde ikke skede noget skaar. Den væsentligste feil ved oktroien af 1687 var, at bergen- serne beholdt eneretten til at handle paa Finmarken, medens man undlod at sikre sig garantier for, at Finmarken blev regelmæssig forsynet. Følgen var, at bergenserne lod det blive med dette, som det k1mde falde, og seiladsen paa Finmarken kom udelukkende til at bero paa deres eget forgodtbefindende. Usikkert kan det vel være, hvorledes det her vilde have gaaet, hvis amtmanden ikke ifølge sin instruks havde ført nøie indseende saavel med tilførselen og dennes beskaffenhed, som med de priser, finmarkin- gerne havde at betale for varerne. Der fattes i den følgende tid hverken paa klager fra almuen, paa forestillinger fra amtmanden eller paa erklæringer fra de bergenske borgere. Da det viste sig, at amtmanden helt ud stillede sig paa finmarkingernes side, blev han gjenstand for bergensernes vrede, og da disse havde ud- virl(et, at amtmanden fik en skrabe fra regjeringen, førte hans redegjørelse til, at der blev nedsat en kommission for at under- søge forholdene. Denne kom til det resultat, at almuens og amt- mandens klager havde været berettigede. l6de mai 1691 kom der en ny oktroi, hvorved Finmarken inddeltes i 7 handelsdistrikter, hvert distrikt bortforpagtedes til forskjellige bergensere. I denne oktroi var de ansatte takster i det væsentlige lig de tidligere opstillede. –Af nyt indeholdt den, at de handlende forpligtedes til at forskaffe til sin forretning to mænd og en kvinde, der maatte være arbeidsføre og forpligte sig til at forblive i 5 aar i landet; naar disse havde optjent sine reiseo1nkostninger, skulde det staa dem frit for at tage tjeneste eller at nedsætte sig, hvor de vilde, ligesom karlene ogsaa efter sin tilbagekomst skulde være fri for udskrivning. Finmarken aabnedes tillige som et fristed for folk, der blev
