764 FINMARI(ENS AMT. eftersatte af sine kreditorer; efter ]O aars ophold her skulde de være fri for disses krav. De 7 handelsdistrikter var: 1. Vardø og Kibergs handel, med finner af Pasvik. 2. Vadsø thingsted, med finner af Varanger og Neiden. 3. Omgangs og Kjøllefjords thingsteder, med Nedre Tanens og Laksefjords flnner tilligemed Tana-elvs laksefiskeri. 4. Kjelviks thingsted, med finnerne af Porsanger. 5. Maasø og Inges thingsteder, hvor ladepladsen skulde være i Maasø. 6. Hammerfest tl1ingsted, med Klub- og Kva1sundfinner. 7. Altens, Hasvaags og Loppens thingsteder, med finnerne i Korsnes og Eggeskal samt Alten-elvs laksefiskeri. Imidlertid blev handelen i flere distrikter overladt til én mand, der ikke var istand til at forsyne dem alle, og disse di- strikter kom i den yderste nød og kunde ikke faa madvarer for kontant betaling. Amtmand L–illienskiold fandt ganske vist med rette vedvarende grund til at fremføre klager over bergensernes fremfærd, og disse forfulgte ham derfor. Efterat han med kongelig tilladelse havde forlagt sin residens fra Vardø til Bergen, mod at ha-n hvert tredje aar skulde foretage en visitationsreise i sit amt, fik han ordre til at forholde sig i ro paa sit nye bosted, da «hans om- reise i landet skal være indbyggerne i Finmarken til ikke lidet besvær, og forat ikke almuen skal sinkes i sit fiskeriä=. Samtidig blev ved forordning af ]0de december 1698 fin- markshandelen overdraget til tre bergenske borgere, og disse var i enebesiddelse af denne ret til l702, dog saaledes at forpagT– ningssummen eftergaves dem. Straffen for u1ovlig handel var streng. Det heder saaledes i en forordning af 25de april l702 § 18: «Indbyggerne der udi landet skulle være forpligtede-, saa- længe de hos compagniets betjente i deres handels distriet mod rede betaling kunde bekomme, hvis de fornøden have, ey med nogen anden, hvem det og være maa, enten paa landet eller ude i søen, havner, fjorde eller nogetsteds, at handle, kjøbe eller sæ1ge, ey heller nogen fisk af deres baade til andre eller frem- mede sat sælge under straf, efter foregaaende dom, første gang at staa i halsjernet, anden gang til fjæren og tredie gang i jern paa Bre1nerholm.» Den barbariske straf at staa i fjæren. hvilken nærmere er omtalt i et andet afsnit, eksekveredes paa den maade, at man i visse timer hensatte vedkommende fastbundet ude i sjøen, me- dens vandet steg; selv om det ikke var vinter. kunde denne straf være ha-ard nok, her ved Ishavets kysten
