762 FINMARKENS AMT. gjæredes, til en klædning. Desuden behøvede bumænd og finner flskeredskaber efter fornødenhed, og der burde gives for en bolk snøre (a 6O favne) 1 bpd. fisk, et stort hundrede bakangler 2 bpd. fisk, 1 do. lineangler l vog fisk. Anno 1685 den 24de Oktober er almindeligt thing holdt udi Hasvaag. Almuen klagede over, at de ikke kan faa deres nødvendige underho1dning, og i forrige tider har der ei været mere udi en tønde mel end 4 vog (medens der efter loven skulde være 5 vog), og melet veies her i landet med knap skaalvægt, medens deres fisk veies med streng bismervægt. Saa og naar de ved døden afgaar, tages fra deres enker alt, hvad de haver, og bør- nene maa tjene for forældrenes gjæld. – De beklager, at de maa give for 1O à ll bolker li11e i leie for aaret 2 vog fisk, og naar. de mister den, maa de betale den og kan saa det aar ikke mere faa liner, hvorover de foraarsages at forsømme deres flskeri. Almuen beklagede, at naar de kjøber af borgerne enkelt brændevin, koster en halv anker 16 vog fisk. Almuen blev til- spurgt, om der er nogen sild at faa her udi disse thingsteders fjorder om sommer og høst; dertil de svarede, at udi Alten lader sig altid sild tilsyne, og samme sild er saa skjøn som nogen- steds i landet, og lader den sig og tilsyne i andre fjorder, og beklagede de dem, at de ei haver eller kan faa redskab at fange den med, og paa endel tider er den saa overflødig inde i fjordene, at der kunde fanges utallige skibsladninger fulde, om de havde redskab, og har den sammesteds været øst iland med øsekar af baadene. Lillienskiold har in sit haandskrevne Værk over Finmarken. Speeulum boreale, skildret landets tilstand i den tid. Til undskyldning for den maade, hvorpaa Finmarken blev be- handlet, er anført, at bergenserne paa grund af de daarlige fiskerier ikke fik noget igjen for sine udlæg, hvilket ikke er uden betyd- ning. Dernæst var nordmændene i Finmarken, som Lillienskiold siger i Spe(?ulum bov-eale, «tildels ei for deres dyders skyld hid- kemmen». Det er derfor ikke givet, at det er rigtigt at kaste al skyld paa kjøbmændene; der bliver nok af ankeposter alligevel imod den handelsstand, som i det ]7de aarhundrede holdt Fin- marken nede. Efter Lillienskiold og Lindenou;s reise udkom en anordning af
- 28de juli 1686 og en oktroi af 2den april 1687, hvorved de
bergenske borgeres rettigheder indskræ11kedes. Der blev sat en vis takst paa alle varer; tidligere indret- tede man prisen efter fiskeriet, saa naar dette var rigt, blev prisen paa handelsvarerne skruet op, saa at regningen kunde
