- I–IANDEL OG SKIBSFART. 759 markingerne med tilstrækkelig underholdning, naar fiskeriet mis- lykkedes, eller ogsaa holde sig borte fra landet, og senere hed det, at den, som i nødens tid ikke gav almuen kredit, skulde miste sin ret til handelen og al sin udestaaende gjæld. De hand- lende bar sig ad paa følgende maade: enhver kjøbmandshandel i Finmarken havde visse udredsmænd, som de forsynede med føde, klæder og fiskeredskaber. Ingen afregning blev gjort, og ud- rederen kunde forfatte regningen, som han selv lystede. Ved nu at love en smule kredit fremdeles, kunde udrederen faa bonden til at vedkjende sig hele regningen, og den blev erkjendt til thinge. Saa blev bonden spurgt, hvormeget han vilde forpligte sig til at betale paa den gamle gjæld, og der blev da tilstaaet ham l0, 12 eller flere voger, hvilket kaldtes at gjøre termin. En vog brugtes som benævnelse istedenfor penge og svarede til 3 mark dansk eller 48 Skilling kurant, og et pund (bismer- pund) svarede til en dansk mark eller l6 Skilling kurant. Saa- dan finmarkshandel kunde gaa i arv, kjøbes og sælges. En stor del af handelsmændene fik da en af sine tjenere eller en anden til at kjøbe handelen med løfte om kredit for en vis sum og overdrog vedkommende handelen med al gjæld, og saa reiste de til Bergen. Den, som havde kjøbt handelen, fik vist- nok kredit et aar eller to paa haarde vilkaar, men naar der ikke blev betalt det følgende aar, saa sendtes intet, saa at baade ud- rederen og udredsmændene var nær ved at sulte. Næsten ved hvert thingsted havde øvrigheden ved thingsti(len megen umag for paa en eller anden maade at forebygge, at folk ikke skulde kre- pere af hunger, skriver amtmand Ha-mmer. De mislykkede fiskerier i aarene 1627, 1628 og 1629 samt l632 og 1643 i forbindelse med den bergenske monopo1handel foraarsagede saadan armod i Finmarken, at folk kom i den yderste nød, endog amtmændene nødsagedes stundom til om høsten at sende baade over til Rusland for at hente melvarer og nød- vendige fø(lemidler til folks underholdning om vintereu. I et thingsvidne, der i 1632 blev optaget i Kjelvik, heder det bl. a.: «Menige almue blev tilspurgt, hvorledes Bergens bor- gere havde staaet dennem hi udi forleden aar saavelsom forrige aaringer med kost og 11n(lerholdning til deres livs ophold, og hvor- mange der var sultede ihjel udi Kjelviks præstegjeld. Da til- svarede sognepræsten saavelsom menige almue, at der døde en hel hob bort forleden vinter og meste parten af hungersdød, som de vidste med god samvittighed; thi en part, der de laa paa deres yderste og skulde meddeles Christi legeme og blod, bade de præsten for Guds skyld sende dem et suppemel; thi de lede stor hunger, medens af (let, som dennem da blev tildelt, kunde lidet nytte ved dødens ankomst Ydex-mere bekjendte de, at dersom ei deres lehnsherre havde
