?60 I–’INMARKENS AMT. staaet fattigfolk bi med en del mel forleden aar, da havde der voren mere elendighed; thi der var ingensteds noget at bekomme. Grunden til denne sørgelige tilstand blev for en del søgt deri, at borgerne skruede op priserne paa de tildels bedærvede varer, som de overlod landets indbyggere Undtagelsesvis tillodes det enkelte indenlandske eller frem- mede individer at befare Finmarke11. Ved okt-roi af l6de de- eember l6l9 fik det islandsk-færøiske handelskompani i Kjøben- havn, Malmø og Helsingør tilladelse til at handle paa Nordland og Finmarken. Aar for aar blev tilstanden i Finmarken slett-ere og slettere. Der fandtes her af og til lensherrer. som søgte at holde de ber- genske kjøbmænds vilkaarlighe(l inden visse grændser. Dette var tilfældet med Jørgen Friis til Lindholm, som var ansat her 1651 -l66l. Da bergenserne klagede over, at fremmede i strid med deres privilegier drev handel paa Finmarken, gjorde Friis rede for, hvorledes bergenserne bar sig a(l, og hvorledes landet blev ødelagt Bergenserne svarede hertil, at det var ganske vist saa, at landets proviantering var bleven forsømt, men sagen var, at de havde givet Finmarken saa længe forskud uden at faa noget igjen, at de maatte sige stop. De gorde dernæst opmærksom pa.a, at de fremmede, som handlede paa Finmarken trods pri- vilegierne, fik de bedste varer, men naar 1iskerierne mislykkedes blev de borte Dernæst søgte finn1arkingerne at slippe at betale sin gjæld, naar de dertil saa anledni11g. Regjeringen kunde ikke se, at den hele 1nonopoll1andel var et misgreb, og for at blive kvit klagerne over fremmedes indtrængen lagde den hele Finmarkens civile administration for en tidi berg-ensernes hæn(ler. Efterat der ved forskjellige pri- vilegier var bleven afskaaret alle fremmede – endog trønderne –- fri adgang til at handle paa Finmarken, blev ved et kongebrev af 1ste januar l68l hele Finmarken overdraget bergenserne til forpagtning paa ti aar mod en afgift af 20O rdlr. samt med forpligtelse til at overtage de udgifter, som lønningen af de to fogder, garnisonen paa Vardøhus og Maln1is-reiserne med- førte. I 1682 blev da Finmarkens amtmandsembede inddraget, Og dets forretninger henlagdes under Bergens magistrat, af hvis medlemmer en hvert aar skulde bereise landet. Hermed fulgte ogsaa ret for bergenserne til at besætte fogedembederne og andre ombud. Da der ingen a11ll3ll1i‘l‘11(l var i Finmarken, for hvem folk kunde klage sin nød og bede om hjælp, saa resolverede indbyg- gerne, fortæller amtmand Hammer i sin historiske underretning om finmarksk handel, ‘(at flygte fra Finmarken; og skeede denne flugt udi saadan mængde„ at landet 11den tvivl inden kort tid
