748 FINMARKENS AMT. lugt og farve, hvoraf skjønnere i faget sjelden tager feil. Raa seitran har saaledes en strammere baade lugt og smag end torske- tranen; kogt er den tykkere. Haakjærringtranen er hvid og har sin særegne lugt, om det end ved en omhyggelig beha“ndling kan lykkes at fremstille den uden lugt og smag samt næsten vandklar. I gjennemsnit faaes af en tønde lever: Vi medicintran, Ve blanktran, Ve brunblank og resten bruntran. “ Den sidste ei-holdes ved at koge den tilbageblevne lever i jernkjedler i 1O–12 timer og øse den over i en anden kjedel. At tilvirke tran af fed fisk har længe været i brug. I de nordlige lande er det silden, som man har benyttet paa denne maade under overflødige fiskerier. I senere tid har tilvirkning af tran af fisk været drevet i større maalestok. Hvad der udfordres er et kogekar, en presse samt klar-ingskar. En tønde fed sommersild eller brisling vil i gjennemsnit give Ve td. tran. Den oprindelige maade at tilgodegjøre leveren paa var, straks fiskeren kom af sjøen, at fylde den paa egetønder, i tilfælde fiske- ren selv vilde tilvirke den, eller den solgtes direkte til handels- manden, der tømte leveren i store kar og lod den henstaa. Den første flydende olje, som da skiltes ud, var «blanktran? eller «ra medicin», –- dernæst «brunblank» i sine forskjellige nuancer og endelig «bruntranen», der blev udvundet ved at koge (stenbrænde) resten; grakse kaldes bundfaldet. Denne proces medtog da gjerne hele forsommeren, i hvilken tid man i Nordland og Finmarken kunde mærke trangrakslugteu fra kogerierne. Det vigtige ved kogning af damptra11 er at faa leveren under behandling saa fersk som mulig, bedst er det, at den dampes samme dag, den er fisket. Man kan bruge en række kogekar paa 2 a 3 hl.s støi-relse. med dobbelte vægge, imellem hvilke dampen slippes for opvarm- ningen, og desuden forsynede med selvrørende apparater, der stadig sætter leveren i bevægelse. Efter-hvert som oljen skiller sig ud, skummes den af. Herved faar man 1ste og 2den sort olje, mindre eller mere blandet med stearin, hvis fraski1lelse da senere sker paa forskjellig maade. Man kan anvende blikpander med vand mellem de dobbelte vægge; fra direkte virkende ildsted bringes vandet i kog, for atter at meddele sin varme til leveren. Disse har en væsentlig fordel deri, at dampkjedel ikke til- trænges, at de er let flytbare og kan omtrent anbringes, hvor- somhelst ma-n ønsker det, idet der kun skal et under-lag af mur- sten til for at kunne anvende dem paa hvilketsomhelst gulv.
