I–IUSFLID OG INDUSTRI. 747 I11duStrielle a11læg. Trankogerierne er vistnok de ældste industrielle anlæg i Finmarken, senere kom til den industri, som knyttede sig til hvalfangsten, og saa har der desuden været ad- skillige mindre anlæg Amtmand Rasmus Kieldsen, der var den første amtmand, som boede i Alten, lod noget før l743 bygge en sag ved en elv i R–afsbotn, og da denne blev bygget uden kongelig tillade1se, gav rentekammeret ordre til, at den skulde nedbrydes, uden at denne befaling dog blev efterkommet. Vandflommen tog sagen i l796. Haandsage var paa denne tid ukjendte i Finmarken; naar man skulde have bord eller planker, saa huggede man dem med øks, 2 bord af sÐtokken. I l796 sendte amtmand Som-m(ä1îfeldt 2 haandsage op til Fin- marken i den hensigt at faa skjørsel med sag indført i Finmarken. Af leret i Alten lod amtmand Somm-()rîfþldt i slutningen af det 18de aarhundrede tilvirke mursten, af hvilke han lod brænde l5–-16000 stykker. Rede omtaler fra omtrent 1830 et betydeligt brændevins- brænderi, som dog ikke var i stadig gang, og et mindre brænde- vinsbrænderi i Ta.lvik, men da raamaterialet kun var eierens egen potetavl, var tilvirkningen ikke stadig Dernæst var i Talvik et lidet pottemageri, og i Alten en vandsag Samt en korn- og stampemølle. Kalk- og teglbrænding var blevet forsøgt i det smaa, men uden synderligt held. I 189O anlagdes en fiskemelsfabrik ved Vardø, der efter et par aars drift nedlagdes; senere begyndte fabriken i l895 her- metisk nedlægning af fiskevarer. Den dreves hele aaret rundt, naar der var tilstrækkelig fisk at faa, og sysselsatte ca. 25 men- nesker, væsentlig kvinder; den indstillede imidlertid sin virk- somhed i l903. Tran udvindes dels af spækket af flere varmblodige hav(lyr, dels af fiskelever, dels af fed fisk og fiskerester. Man lader den enten udskille sig af sig selv i raa tilstand eller ved kunstig varme. Tranen kan forfalskes dels ved blanding af de finere sorter med simplere, dels ved blanding med planteoljer. Jo federe en tran er, jo lettere er den, og man har derfor konstrueret de saa- kaldte oleometre, der viser egenvægten, som er forskjellig for de forskjellige slags, naar de er rene. Tran af kaskelotten har en egenvægt af 0.884O og tran af lever 0.923O til O.9300. Nogen praktisk anvendelse har disse oleometre imidlertid ikke faaet. Levertranen kommer paa markedet som medicintran, blank-, brunblank- og bruntran. Der skjelnes mellem tran af de forskjellige slags flsk, som torsk, sei, haakjærring o. S. v., hvilke alle har sin særegne smag,
