I–lUSFLID 0G 1NDUsTR1. 749 Endelig kan der fra en dampkjede1 ledes damp ind i trækar saa høie, at de begynder ved første etages halve høide og gaar halvt over gulvet i næste etage af huset. De er ved bunden forsynede med en udtapningskran for graksen og oventil med et nogenlunde damptæt tils1uttende træ- laag, der kiles fast ved hjælp af støtter mod loftbjelkerne. Disse dampkar fyldes med lever, og dampe11 fra kjedelen ledes, efterat laaget er paasat, direkte ned i indholdet. Efter ca. 20 minutter er al lever smeltet, og forurensningerne samt hinderne, hvoraf graksen bestaar, synker da lidt efter lidt ti1bunds. 0ljen og stearinen, der nu danner en mekanisk blanding-, fyldes ved hjælp af hæverter paa tønder og danner den saakaldte -“(uklare» damprensede tran. Denne forsendes enten direkte til byerne sydpaa eller til udlandet, hvor den ved hjælp af de forskjellige klaringsmethoder dels befries for stearinen og dels ogsaa bleges. Ved den saakaldte .koldklaring benyttes den egenskab hos tranen, at den, saasnart den afkjøles ned til + 5 å 6“ C., skil- ler sig fra stearinen, der da synker til bundS. At tra-nen, saa- snart den udsættes for en bestemt kuldegrad, straks –( sætter fod», har længe været kjendt. Anlæg .for tilgodegjørelse aj’ udbyttet af ]i-Sk(*)’i(?T’Yl(3 og h-a:aljkmgsfen fordelte sig i l9OO saaledes paa herrederne: I Vardø .herre(l: –l hva1fangerselskaber: Hvalf.S «Haabet», Kristiania hvalf.s, AfS «(Neptun» og Evensens hvalf.s. l (lamp- tranbrænderi og lå trandamperier. I Tanen herred.– Hva1fangerstatione11 i Mehavn. I Lebesby her-red: Tønsbergs interessentskab for hvalfangst og l trankogeri. I Maasø herred: Tønsberg kraftfoderfabrik, hvalfangerse1– skabet Vestfo1d, Troldfjord hvaletablissement og 1 trankogeri. I Hammerj’est.– 4 trankogerier. I Hasvik herred.– Hva1fangerselskaberne «Bøle» og «Fin- marken» og Larviks interessentskab for hvalfangst I Loppen herred.“ Hvalfangerselskabet «Thek1a». Et par isbrug er der i amtet: Talvik isbrug og Djupvik isbrug, hvilke skjærer nogle hundrede tons is. For ti1virkning af guano af fiskehoveder og fiskeaffa1d er der to fabriker, nemlig Prestelvens guanofabrik ved Vadsø og en guano- fabrik i Bergsfjord, Loppen-Øksfjord herred. Prestelvens guanofabrik a-nlagdes i 1873 og har siden været i drift i sommer og høstmaanederne; drivkraften er vand. I ]9OO beskjæftigedes 6 mænd og 6 kvinder.
