I–IUSFL1D OG INDUSTRI. 74I Eilert Sundt samlede i 1867 oplysninger om husfliden i Fin- marken: Fra Maasø præstegjeld hed det i beretning fra lensmanden, at blandt nordmændene var husfliden ringere end blandt finnerne. De norske kvinder brugte som regel ikke at væve; men hos fin- nerne udførte mændene tildels kjøkkenarbeide, forat kvinderne skulde faa mere tid til at væve; de var mere selvhjulpne med vadmel og kunde endog sælge noget til landhandlerne og til Hamme1–fest by, hvor da de norske maa kjøbe. Deraf fulgte en misligere økonomisk tilstand hos nordmændene; man havde havt flere eksempler paa, at personer, som saa at sige sov tiden hen den lange og mørke vinter, var blevne syge i sine bedste aar, hvorfor de er blevne en byrde for fattigvæsenet. Om husfliden og arbeidet i huset oplystes: Hos nordmændene holdt kvinderne husets folk med strømper og vanter, mændene forfærdigede og vedligeholdt fiskeredskaber (torske- og seigarn, line- og vadbrug, synke- og dragnot), de holdt sine baade istand og gjorde simple trækopper, som bøtter, stamper og melkeringer. Flere mænd syede sko upaak1agelig. Hos finnerne vævede kvinderne, syede sko (komager og skaller) samt faareskindspelse, som familien bruger; mændene syslede med at forfærdige fiskeredskaber og trækopper ligesom nordmændene. Nogle finner var gode smede, som gjorde økser og knive og trak op bøsser, baade rifler og haglgeværer; nogle af dem smedede haakjærringlænker og angler m. m. 3 finner kunde bygge baade, skjønt de af mangel paa trævirke mest maatte indskrænke sig til at istandsætte gamle baade. I Vardø herred stod efter ordføreren husf-liden meget lavt. Aarsagen søgtes i den forholdsvis lette adgang til pengefortjeneste, der bragte folk til heller at kjøbe færdigt, hvad de trængte, end i hjemmet at anvende tid til at tilvirke, hvad de kunde, og der- ved spare paa skillingen. Baade mænd og kvinder forstod des- uden sjelden at tilvirke husflidsprodukter, og naar de forsøgte, blev produktet gjerne ikke alene smagløst, men ogsaa daarligt De faa husflidsarbeider som dreves i Vardø herred var efter ordføreren: Syning af komager og pelse i landdistriktet af sjøfinnernes l(vinder. Istandsætte1se af skotøi og syning af nyt; de fleste, ogsaa i landdistriktet, kjøbte imidlertid nyt skotøi. Lidt vævning baade i byen og landdistriktet. Strikning af sjøvanter og strømper til eget brug, sjelden til salg. Tøier kjøbtes for det meste, tildels ogsaa vanter og strømper. Forfærdigelse af sjøklæder af skind. Disse kjøbtes dog hyp- pigst færdige af udenbygds folk.
