Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/755

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

742 FINMARKENS AnT. Knytning af spærregarn, i landdistriktet til eget brug, i-byen for én del til salg; spærregarn bruges til at sammenbinde en flskespærre (Zto rundfisk), naar den skal hænges over raaveden til tørring. Spærregarn knyttes af optrevlet gammelt og nyt taug- Værk, eller sjeldnere af hyssing. Til Salg er ca. lO0O 0O0 stk. værd 160O kr. I landdistriktet blev klæderne, hvis de ikke kjøbtes færdige i byen, almindelig syede i paagjældende huse. Husfliden er i det hele fremdeles ringe i amtet, og der er neppe synderlig fremgang at spore paa dette felt. Hvad der til- trænges af gaardsredskaber og delvis fiskeriredskaber, forarbeides dog som oftest af befolkningen selv. Det samme gjælder hus- geraad og klædningsstykker, Særlig de, der tilvirkes af renskind. Mandens stadige beskjæftigelse med fiskeriet, der tildels for lange tidsrum ad gangen kalder ham bort fra hjemmet, hindrer ham fra at tage sig andet fore. Dette bevirker, at omsorgen for husstellet og for mange gjøremaal, som ellers paahviler 1l131’lde11, kommer til at hvile paa husets kvinder. Paa den anden side kunde der om vinteren blive mere tid til husflid baade for mand og kvinde, naar ikke det daglige slid og slæb ogedes saa be- tydeligt ved fremskaffelse af fodersurrogater til kreaturerne. En hindring er det vistnok, at materialier til træarbeider for manden er dyre og mangesteds vanskelige at skaffe, ligesom og tilgangen paa materiale for de kvindelige arbeider er liden, fordi faareholdet er forholdsvis lidet. Der er dog omkring i landdistrikterne mange, som driver noget haandværksarbeide til eget behov, navnlig tømmermaänds-, snedker-, skomager- og skrædderarbeide. Sl(indberedning forstaar man i Tanen og Næsseby. Forfærdigelse af trækjørler, spaan- kurve m. v. hører med til husfliden i nogle herreder. Gam- binding drives mange steder. Traaden ligesom alle øvrige ma- t-erialier til fiskeredskaber kjøbes. Vævningen af de nedvendigste klædningsstoffe tilfredsstiller behovet i nogle herreder. Hvad der væves bliver ogsaa i regelen syet i huset. Af strømper og andet strikket arbeide virkes ad- skilligt af befolkningen selv. I Alten har man lagt Sig efter spinding og vævning, saa at der nu er mange huse, hvor vævstol findes I enkelte herreder undervises i haandgjerning. Saaledes er der i Nordvaranger en haandgjerningsskole for konfirmerede piger, hvor der gives under- visning i søm, st1rikning m. v. I Næsseby er der oprettet en sløidskole, der har givet gode resultater; iTalvik er givet nogen undervisningi sløid ved folkeskolerne. Ved amtsskolen gives undervisning i sløid og kvindelig haandgjerning. Hos fje1dfinne1–no i Karasjok og Koutokeino forfærdiger kvin-