730 FINMARKENS AMTɔ paa toppen af Rønnefjeldet; den malmførende Zone her kan sæt- tes til en mægtighed af 1.5 m., hvoraf malm ca. 0.5 m. og resten dolomit. Forekomsteme synes efter dette at være ubetydelige. GuId. Den første, som har omtalt en mulig forekomst af guld i Tana, var præsten Johan Randulj) provst i Namdalen. Han havde sin kundskab fra en selbyg, Henrik Svendsen, som døde i l731. Af ham havde præsten hørt, at der paa en ø, kaldet Guldholmen, skulde være en tung, rød sand, og i denne skulde findes et ædelt og dyrebart metal. Randulf henvendte sig i den anledning til Kristian VI, idet han henviste til Elihus spaadom i JobS bog, hvor det heder, at der skal komme guld af norden; han siger, a-t der fra umindelige tider har været formodninger om denne sa-nd. “ Det kom til det, at der virkelig i 1735 blev sendt folk til Tana for at søge efter guld. Pontoppidan omtaler i «Norges naturlige Historie» (bind I, pag. 294, anm.), at guld er antaget at forekomme i Finmarken: «I anledning af en vis mands angivelse blev for faa aar siden sendt bergkyndige paa kongelig befaling til Finmarken, der havde at efterse, om det var sandt, at den store Tana-elv, som ellers er bekjendt af laksefiskeri, førte ligesom den afrikanske flod Negro, et slags guldsand eller guldkorn med sig. Det, man fandt, var, at angiveren ikke havde seet ret til, thi det formente guld var svovlkis af god glands, men ingen værdi.» At guld har været kjendt før, er antydet derved, at der i Tanas dal er ikke mindre end 8 stedsnavne, der begynder eller ender med ordet guld, dels af flnsk, dels af norsk oprindelse. Guldet i Tana blev først paavist med sikkerhed af bergmester Dahlli 1866. Han anstillede først vaskninger efter guld i Pas- vikelven, uden dog at finde noget der. Det første sted, han fandt guld, var i Karasjoki 1866 i en liden bæk kaldet Nytusjokka. Ved vaskning af den fine sand fandt han –der et guldblad, og ved behandling af I kubikfavn af sandet opsamledes i kviksølv et par centigram guld. Karasjokdalens bund bestaar ved Karasjok af finere og gro- vere sand uden rullestene. Guldet fandtes først i en skraaning syd for Karasjok; mellem Karasjok og Assebakte har Karasjokka mange bugtninger, og paa de derved fremkomne nes er der guld næsten overalt i det af elven selv renvaskede materiale, der be- staar af rullestene omtrent af en valnøds størrelse og finere aur. Som regel er guld ikke paaviselig i den fine sand. Elvebankerne er i regelen byggede af lag af finere og grovere materiale, det sidste dels fuldstændig renvasket, dels endnu blandet med det oprindelige slam. Enkelte lag af det grovere kan være guld-
