BERGV)ERKSDRIFT 0G STENBRYDNING. 7 29 nævnt ringe, og fosforgehalten er meget lav, og malmen er saa godt som fri for titansyre. Sydvarangers jernmalmfelt har, som det sees, meget betyde- lig længde og bredde, og der er store masser jernmalm. Fore- komsterne har den fordel, at de tilsteder en masseproduktion, og malmen er fri for skadelige ib1andinger. Paa den anden side er den meget fattig og temmelig haard, ligger i en egn, hvor klima- tet er strengt, og fjorden ved Kirkenes, hvorhen malmen maatte føres, er ofte tilfrossen om vinteren. De foreløbige anlæg, som maatte til for at kunne udføre store mængder malm, fordrer meget store kapitaler, og fragten vil være høiere end fra sydligere malm- forekomster. Staten har som eier af Statens jord i Finmarken bortfor- pagtet til grosserer Chr. Anker 1andet, hvorpaa de fleste udmaal paa jernforekomsterne i Sydvaranger ligger. De vigtigste betingelser er: Statens mulige ret efter bergværksloven til at deltage i driften er opgivet til fordel for Chr. Anker. Kontrakten gjælder foruden de muthede jernforekomster ogsaa andre, som Chr. Anker maatte erhverve indenfor et bestemt omraade Kontrakten er bindende for Staten som grundeier, saa længe forekomsterne holdes under drift eller frist efter loven. Afgift til staten er tre øre pr. ton jernmalm (uopredet). Den samlede afgift for aaret skal udgjøre mindst 10000 kr., svarende til en aarlig produktion af 333 333 tons. Man er fritaget for at udre(le afgifter 1905 og de nærmestfølgende fem aar, men den forhøies fra 1ste januar 1919 til 2O 00O kroner aarlig. Stjernøens og Seilands samt Talviks jemmalmj’orekomster. Ma1m forekommer paa Skarvberget og MediCinpladsm paa Seiland, Sara- gammen paa Stjerne samt L9bergjkltet opover til RøYmejjeldet i Tal- vik. Skarvberget bestaar af diorit eller gabbrodiorit med gang- formige masser af feldspat. Malmen, titanholdig magnetjernsten, optræder i klumper i og ved disse feldspatmasser, men er, som det synes, uden betydning Malmen paa den saakaldte «Medicin- plads» var af samme slags indsprængt i store feldspatgange, Saragammens malmfelt paa Stjernøen ligesaa. Det store malm- felt paa Stjernøens nordstrand i østsiden af den vestligste ind- Skjæring i denne ligger i gabbrodiorit, i hvilken titanholdig magnet- jernsten forekommer indsprængt og i aarer. Talviks jernmalmforekomster optræder i en dolomit, der strækker sig“fra Isfjeldfjeldet straks øst for Talvik kirke op til Rønnefjeldet. I denne dolomit kan paa to eller tre niveauer iagt- tages indleininger af smaa jernglandslinser til 1 m.s længde og 5 a 1O cm.s mægtighed; de er mest samlede i nederste niveau
