728 FINMARKENS AMT. javrre), omtrent 2 km. sydvest for gaarden Sandnes ved Lang- j)“orden eller 6 km. ret vest for den russiske kirke Boris-Gleb Saa er der jernmalm syd for Bjørnevatn over mod Ømevatn (Ag- geZjavrre) og mellem dette sidste vand og Fiskevatn, og saa videre mod sydøst nedimod Næverskrukbugten, den store bugt, som gaar mod vest fra Pasvikelvens udvidelse Klistervatn. Strækningen fra nordfor Bjørnevatn ned imod Næverskrukbugten udgjør l1 km. De strækninger, over hvilke der er skjærpet, udgjør en sam- let længde af opimod 4O km. Ertsen bestaar af magnetjernsten; jernglands er ikke iagttaget Inden det jernmalmførende felt i Sydvaranger synes malmen at være mest jernrig ved dets nordlige og sydlige ydergrændse. Nordligst fra Mell1Zjavrre, et lidet vand omkring 3 km. fra Sandnes, 5 km. fra Boris-Gleb og 3 km. fra den russiske grændse er der sydover ned til Bjørnevatn to mægtige forekomster, der gaar sammen ved Mellijavrre og Suppevatn. Herfra er den let- teste adkomst, idet der i forholdsvis let terræn er 1O km. til fjorden ved Kirkenes. Der er her mægtigheder paa 5O m. og mere, tildels meget mere. Høiden over havet er ca. 100 m. sommesteder mindre, en- kelte steder mere. – Saa er der senere skjærpet ogsaa længer sydlig og vestlig paa felter, som strækker sig søndenfor Brændtfjeldet og ligger mellem Holmfossen i øst og Langfjordvatn i nordvest Afstanden til Langfjordbotn fra disse felters nordvestligste ende er ca. I km. Felter11e kan følges tusender af meter. Leiernes mægtighed angives i det hele at variere fra ganske ubetydelig til ca. l5O m. Mægtigheder paa ca. 2O m. er ikke sjeldne, og malmens udgaaende i dagen er anslaaet til ca. l mill. m.2 eller tilsammen 1 km.2 Malme11 er i det hele fattig og kan neppe skibes uden fore- gaaende opberedning ved magnetisk separation. Fosforgehalten angives til ca. 0.04 pct. og svovelgehalten 0.013 pct. Titansyre udgjør O.14 pct. Malmen er skifrig og bestaar af vekslende striber af magne- tit, hornblende og kvarts; hornblenden forekommer foruden i selv- stændige striber ogsaa indblandet i magnetitstriberne; af og til er der epidot. De rigeste malmstuffer holder omkring 55 pct. jern og bestaar af magnetjernsten og hornblende; i de fattige prøver, med 35 eller 35 a 4O pct. jern kommer en hel del kvarts til i striber vekslende med jernertsen. Disse gehalter af jern gjælder ikke hele det store felt; oftest er malmen meget fattig. med overgang til malmblandet berg. Derimod er n1almen efter de foretagne analyser fri for skade- lige bestanddelc. Svovlgehalten i Sydvarangermalmen er som
