BERGV1ERKSDRIFT OG STENBRYDNING. 73I førende, andre ikke. Man kan søge guld, idet man paa banker- nes skraaning i det nedramlede materiale graver et hul af .1 m.s dybde paa bredden i elvesengen mellem høivand og lavvand; man vil da i regelen komme efter, om der overhovedet er guldi banken. Guldet har sit gjemmested i nesene og i de grovere lag i elvemælerne. Disse forekomster har dog liden praktisk betydning, thi det grovere, værdifulde guld maa søges nær det faste fjeld; men dette er vanskeligt at naa langs de store elve, der flyder stille uden fossefald gjennem enorme masser af løs- materiale. I Ivalojoki i Finland har man trængt ned til det faste fjeld og der fundet guld i bunden. Ved en reise i 1870 paavistes guld paa mange steder mel- lem Karasjokka, Bavtajokka og Anarjokka, og som de bedste kjendte lokaliteter for det ædle metal angav Dahll Guldelven og SadmZjokka, som begge falder i Bavtajokka. Her er guldvaskning ogsaa i senere tid forsøgt. Udbredelsen af det guldførende materiale er stor. Da først forekomstmaaden var kjendt, lod der sig paavise guld i Tana næsten overalt, hvor der var strøm og grovt materiale; ved de lange stiller, hvor materialet er fint, er der intet guld. Guld er paavist ved Luossanjarga til Roavvegiedde, i strømmen nedenfor 0utakoski, nedenfor Heikoras, ovenfor Kara.s;jokka-mundingen, oven- for Gossejokka-mundingen og opad denne elv, ved Je3jokka-mun- dingen og ved Bavt(;jokka-mundingen Guld er hyppigt i de øvre dele af Karen-jokka og Bavtajokka med denne sidstes før- nævnte sideelve Sadmjokka og Guldelven, der kommer fra Noar- vasvarre, endvidere ved Anar;jokkas kilder omkring Bos“minjavrre. I ikke lagdelt grus er guld paavist tildels paa høitliggende punkter udenfor elveseng langs rigsgrændsen mellem røserne no. 339 og 34(). I Je5jokka, der flyder paa granit, er der ikke guld. I Lakselven, der falder i Porsangerfjorden, er der guld noget neden- for Lævdnjajavrre, men vistnok uden betydning. I Altenelt-en er der ogsaa guld, saaledes i bankerne paa det sted, hvor Eiby- elven forener sig med denne, ved Virdnejavrre, Eira, Gievdneguoikka samt ved Mortas. I Maoejokkas øvre bassin lod guld sig ikke paavise. Man skal have fundet spor af alluvia1t guld i Baangsdalen ved Langfjorden, berettes der, og man har ogsaa fundet det i de til Finmarken stødende dele af Tromsø amt. I regelen lader guldet sig ikke paavise ved vaskning af den fine sand, men vel ved hjælp af kviksølv. Ved en vaskning paa et bekvemt sted i Karasjokdalen fandt Dahll guld af 5 øres værdi i hver kubikmeter. Finmarkens elve har i regelen et lidet fald, Tana stiger fra sin munding til Karasjok, en strækning paa 25O km., kun 10O m. Disse elve har derfor ikke udført noget
