sæt OG sA::1‘FANGsT. 701 hund, medens det i Nordgrønland er den saakaldte fjordsæl eller netsiden og den spraglede sæl, som er de vigtigste. Disse sidst- nævnte hører hjemme i Grønland, har tilhold i dets isfjorde, og kun sjelden forlader de kysterne. Svartsiden derimod, som er et ægte trækdyr, forsvinder til visse bestemte tider af aaret ganske fra k-ysten. Derfor er sæl- hundefangsten i Sydgrønland mindre ligelig fordelt end i de nord- lige egne. . Russekobben indfinder sig i Sydgrønland regelmæssig i sep- tember, trækkende i flokke fra syd til nord mellem øerne, idet den gjør afstikkere ind i fjordene og opholder sig der en vis tid. Den er da fed og tiltager i fedme ud paa vinteren. I Oktober og november er fangsten rigest, derpaa aftagende i december, kun ringe i januar, og i februa-r forsvinder den efter- haanden ganske. Men ligesaa regelmæssig indfinder den sig a-tter sidst i mai ved de sydligere punkter og i begyndelsen af juni længere nordpaa; den er da meget mager, opholder sig mest om- kring i fjordene og forsvinder saa anden gang i juli, indtil den i september atter begynder sit regelmæssige træk. Denne sæl- hund forsvinder saaledes regelmæssig 2 gange om aaret og kom- mer 2 gange igjen; hver gang indfinder den sig først sydefter og senere nordefter, og den trækker fra syd til nord, men man ser ikke, hvorfra den kommer, eller hvorhen den gaar, og hvor den i mellemtiden opholder sig. Man ved dog, at den om foraaret kaster sine unger, og at dette sker paa den store drivis, i be- tydelig afstand fra land. – 0mkring SpitZbergen driver kobbefangerne netop i april sin vigtigste jagt. De træffer da disse sælhunde med sine unger i store flokke paa den flade drivis; der er de kun lidet frygtsomme og kan overfaldes og dræbes i masse. x Men at sælhunden fra vestkysten af Grønland paa den tid sk11lde kunne indfinde sig i egnen af SpitZbergen, synes ikke at stemme dels med den store afstand, dels med den omstændighed, at den i vinterens løb netop trækker den modsatte vei og for- svinder nordligst i Davisstrædet. Derimod ved man, at der fra bunden af Baffinsbugten aarlig driver lignende ismasser langs vestsiden af strædet ned mod Newfoundland, og at der fra New- foundland af drives en lignende kobbefangst om foraaret paa denne is. Derfor synes det rimeligt, at den grønlandske sælhund, efterhaanden som den paa sit træk i vinterens løb kommer nord- efter, begiver sig mod vest tvers over strædet til drivisen paa den anden side, føder sine unger der, og atter ved at vende til- bage først træffer den sydlig-ste del af Grønland. Dermed stem- mer det ogsaa, at det egentlige sælhundetræk er mindst regel- mæssigt ved Julianehaab, mest ved de mellemste kolonier, og
