7OO – . F1NMA1–mens Amt at gjøre jagt paa den. Hvidfisken var saa fed, at den flød paa vandet (om vaaren synker den), naar man skjød den. 1903 viste russekobben og hvalerne sig sammen, men de første forsvandt allerede i begyndelsen af januar; 1902 holdt russekobben sig paa Murman til marts, si1den stod da ved kysten. Baade bardehvalerne og de fiskædende hvaler optræder selv paa de steder, hvor russekobben yngler, saa man paa Murmankysten ingen tiltro har til den lære, at hvalerne skulde være mere fiendt- lige mod kobben i Norge end i Rusland Ved Jan Mayen og der omkring sees efter fiskeriinspektør Sørensen ofte sæl og hval sammen i sjøen, saa hvalen jager ikke sælen bort. Enkelte fiskere slog sig i 1902 paa kobbefangst, og da kobben var fed, havde den en gjennemsnitsværdi af 10 kr. En fisker- familie i Komagvær angives at have tjent 4000 kr. paa denne fangst. Paa Murmankysten havde man en meget god fangst af sild, hvidfisk og fremforalt af kobbe vinteren 1902. I 1903 søgte kobben langt sydover. Fiskere fra Rørvik, Brønø og mellemliggende steder i Nordland berettede om dens forekomst og herjinger væsentlig inde i fjordene. Man fik af og til kobbe paa fiskegarnene, men lidet eller intet fisk. Man saa ogsaa mange spor af den i sneen langs strandbredderne, hvor man tildels ogsaa kunde slaa den ihjel. Paa Lekø skjød og fangede en mand paa en dag 20 kobber. Finner, der om vinteren ligger paa Lekø og nærliggende øer med sine ren, var paa stadig jagt efter dem. Men der var ikke saa- danne mængder tilstede, at det lønnede sig for uøvede folk at jage dem, da man kun fik vel 1 kr. for skindet, der var stygt og lidet afsætteligt. Kobben var desuden mager og gav lidet spæk. Kobben frygter spækhuggeren, men denne herjer ogsaa, naar den kommer ind i en kobbeflok. Om vaaren 1894 kom en skare paa et par hundrede finhval, jagede af omtrent et hundrede spæk- huggere, ind over Kolafjorden, hvor der dengang var meget russe- kobbe. Kobben synes at være mere eftertragtet af spækhuggerne end hvalen. Under forfølgelsen sprat kobben flere favne op i luften og opsnappedes i faldet af spækhuggeren, som bed kobben af i to dele som med en saks. Saa langt øiet kunde naa, saaes spræt- tende hvaler, kobber og spækhuggere i rasende fart om hverandre Svartsiden eller russekobben er den mest udbredte og vig- tigste sælhund i Sydgrønland. Det er hovedsagelig fangsten af den, som underholder den grønlandske handel og den grønlandske befolkning i Sydgrønland. Naar derfor talen er om sælhunde i almindelighed, tænker man i Sydgrønland altid paa denne sæl-
