S1EL OG SÆLFANGST. 699 Den vei, som de udvand1–ende kobber tager, siges væsentlig at afhænge af isens bevægelser. Som regel gaar veien mod øst, men i senere aar synes dyrene mere tilbøielige til at trække vestover, og der har været vældige kobbeindsig ved vore kyster i nogle aar. Russekobben har ikke før ynglet hos os. Russekobben kaldes ogsaa for emigrantsælen, og de masser af emigrantsæl, som nu gjæster os, kan være kommen fra Grøn- land, Jan Mayen, NordspitZbergen eller vestisen med flere steder, men det antages almindelig, at den kommer fra Hvidehavet. Den gaar i mørketiden godt paa garn, saavel paa drivgarn som sætte- garn. Dens natur synes ikke at tillade den at opholde sig længe i havvand af mildere temperatur. Den er en sælart, som ynder stadig forandring af opholdssted, hvad enten dette fremkaldes af isen, tilgang eller mangel paa næring eller andre aarsager. Et andet arktisk dyr, hvidfisken, har samtidig søgt langt længere sydover, end den pleier. Russekobben har besøgt de norske kyster tidligere, saaledes i aarene 189l, 1898, 1895, 1896 og 1897. Naar de store kobbe- sværme forsvinder, bliver der igjen efternølere, som kan iagttages næsten til enhver aar-stid. Den tilhører den saakaldte østlig- arktiske stamme, der om høsten yngler paa drivisen i de ytre dele af Hvidehavet og udenfor dette. I oktober og november søger den under land udenfor Nordrusland, trænger ind i Hvide- havet, hvor den kaster sine unger paa drivisen i november og december maaned. Disse unger opfødes i løbet af vinteren og forlader Hvidehavet i marts, efterat de gamle sæler har pa1–ret sig paany; disse forlader Stedet senere end ungerne. Denne ud- vandring giver anledning til en livlig kobbefangst ved Hvide- havets munding. Efter al sandsynlighed var der i første halvdel af det 19de aarhundrede lignende kobbeindvandringer til vore kysten Fiskeriinspektør Sørensen henviser til et brev fra tre genera- tioner tilbage, hvori der skrives om det gode loddefiske, man havde havt, og det tilføies det haab, at kobbevandringerne, man før var udsat for, ikke vil gjentage sig, da loddefiskerierne i saa tilfælde vil blive ødelagte. I en artikel i «Moskowskij XVjedemosti» af 26de juni l896 fra den murmanske kyst heder det, at gamle folk paastaar, at det ogsaa før i tiden var aar, hvor kobben kom i massevis og fo1–drev fisken. Kobbe11 viser sig næsten periodisk ved den mur- manske kyst. I december 1902 viste sig paa MurmankySten utallige skarer af russekobben, endskjønt de sædvanlig først kommer i april. I følge med kobben var hvidfisk i tuse11dtal. Ellers forekommer ikke hvidfisk paa Murmankysten. Befolkningen begyndte straks
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/712
Utseende